Se enkelt indlæg
Gammel 18-07-2020, 09:22   #132
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Danske læger har udskrevet medicinsk cannabis til sig selv

https://www.berlingske.dk/samfund/da...s-til-sig-selv

Enkelte læger har udskrevet cannabis til sig selv under forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Det er problematisk, mener Styrelsen for Patientsikkerhed, mens en misbrugsekspert maner til besindighed.

Om det er læger, der er faldet for fristelsen til en lovlig rus, eller om det var for at behandle sin egen eller patienters sygdom, vides ikke.

Siden 1. januar 2018 har det været muligt for læger at udskrive en række nye cannabisprodukter i en forsøgsordning, der skal vare fire år.

Men fire af de 2.272 patienter, der har fået de nye typer cannabismedicin, var læger, der har skrevet recepter på cannabislægemidler til sig selv.

Selvom cannabislægemidler ikke er på linje med morfin, er de i Lægeforeningen ærgerlige over de fire lægers ageren:

»Vi kender ikke de enkelte sager, men det ændrer ikke ved, at Lægeforeningen fraråder, at man udskriver medicin, som er potentielt afhængighedsskabende, til sig selv. Det gælder ikke mindst, når det handler om et produkt, som er så dårligt undersøgt som medicinsk cannabis,« siger Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg.

Oplysningen om de fire læger kommer fra den midtvejsstatus for forsøgsordningen, som Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt. Berlingske beskrev i går, at nogle af patienterne i forsøget fik alvorlige bivirkninger af cannabislægemidlerne.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat