Se enkelt indlæg
Gammel 16-06-2018, 13:19   #16
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Så vidt jeg ved er der i lovgivningen ingen krav om at du skal modtage offentlig forsørgelse, eller søge kontanthjælp for den slags skyld for at kunne blive arbejdsprøvet osv. til fleksjob.

Det lyder som om at kommunens medarbejder enten ikke kender loven eller bevidst lyver for dig for at forhindre at du søger hjælp.

Dog har jeg læst en del om hvad andre har oplevet og personer uden forsørgelse risikerer oftere end andre at deres sager bliver syltet da de jo er gratis for kommunen så længe de syltes.

Ved ikke hvor meget du har læst her på siden, men her bliver man altid rådet til at holde mest mulig kommunikation med kommunen skriftlig og ved uundgåelige samtaler til møder eller i telefonen bør man optage samtalen som dokumentation.

Selv om kommuner har oplysningspligt og har pligt til at finde den lovgivning som eventuelt kan hjælpe den pågældende borger så er der desværre mange kommuner som gør det stik modsatte.
Medarbejderne i nogle kommuner lyver gerne, især mundligt, hvis de kan sørge for at borgeren ikke kommer til at koste kommunekassen penge.
Hvis de kan bilde borgeren ind, at der ikke er noget at komme efter, så borgeren opgiver, så er pengene jo sparet.

Ved ikke om du har hørt om Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH?

Jeg synes bestemt at du skal kontakte dem for hjælp til hvordan du kan komme videre, du kan læse deres kontakt oplysninger på dukh.dk
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat