Se enkelt indlæg
Gammel 22-06-2017, 03:07   #37
ReneChr
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 06-12 2010
Lokation: Aalborg
Alder: 42
Indlæg: 22
Styrke: 14
ReneChr er ny på vejen
Jeg fik tilkendt FTP tilbage i 2011 med revision 3 år efter. Jeg blev først kaldt ind til dette for snart 3 mdr siden! Altså mere end 3 år senere end det var planen, og i øvrigt først efter, at jeg selv havde kontaktet dem.

Det var et forfærdeligt møde, at skulle ind til, men hende jeg var inde hos var sød og rar. Hun spurgte ind til min hverdag, og jeg kunne tydeligt mærke, at det var svært for hende at forstå, at jeg havde det så svært, som jeg nu havde det, og at der ikke var nogen behandling hverken terapeutisk eller medicinsk, der kunne gøre noget for mig. Det er desværre ofte svært for "de normale" at sætte sig ind i, at nogle sind er så ødelagte, at man lever et liv i en bobbel og mutters alene, og at det kan være det "bedste" for nogle. Da jeg havde forklaret mig, sagde hun til sidst, at der ikke var mere, som hun havde brug for at høre. Hun mente ikke, at det var nødvendigt, at hente nogle info fra min læge, hvilket overraskede mig meget. Ham har jeg i øvrigt heller aldrig kontakt til, så det havde næppe gjort den store forskel. Hun indstillede til, at min arbejdsevne var uændret, og endda lidt forværret, og det ville hun så sende videre til Familie -beskæftigelsesforvaltningen, og de ville så træffe endelig afgørelse.

Efter en uges tid fik jeg et brev fra hende, der bekræftede disse ting, og at sagen nu var sendt videre. Nu går jeg så bare og venter på det afgørende svar, og jeg har netop mailet hende for at bede om, hun kan rykke dem lidt, da jeg ikke kan holde ud til at gå og vente på den afgørelse! Inders inde ved jeg godt, at det hele nok skal gå, for min pension burde aldrig have været med revision i første omgang udfra den ankestyrelseafgørelse. Jeg har præcist de diagnoser der i, og mine papirer bakker til fulde op, at alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Det er virkelig vildt, at jeg skulle vente mere end 3 år over tiden for at blive kaldt ind til revision, og det er decideret svineri at behandle syge mennesker på den måde. Den pension er så altafgørende og vital for, at man overhovedet måske lige kan holde ud til at være her, og så kan de ikke prioritere at overholde de tider. Derfor vil jeg også gå hele vejen, hvis de vælger at sætte endnu en revision på min pension - det magter jeg simpelthen ikke én gang til, og så må jeg jo tage kampen!
ReneChr er ikke logget ind   Besvar med citat