Se enkelt indlæg
Gammel 15-07-2007, 22:57   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
RE: det sociale ankenævn hedder nu Beskæftigelserådet

Ja, der er, som du skrev andetsteds, Hejdien, ikke orienteret vidt og bredt om beskæftigelsesankenævnene.

Ministeriet har da også først skrevet om det i marts 2007.!!!???

Her er, hvad ministeriet skriver:

Citat:
Nyt fra Beskæftigelsesministeriet nr. 2 - Marts 2007

Nyt beskæftigelsesankenævn behandler klager over afgørelser i jobcentrene
Af Kenneth Buch Madsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, [email protected]


--------------------------------------------------------------------------------

Borgerne kan f.eks. klage over et tilbud om aktivering, indholdet i en jobplan eller en anden afgørelse i jobcentrene hos beskæftigelsesankenævnet. Et nyt beskæftigelsesankenævn er oprettet i hver af de fem regioner.

Ledige, som for eksempel oplever, at jobcentret er kommet med et tilbud om aktivering, der ikke følger reglerne, kan nu klage til et nyt beskæftigelsesankenævn.

Fem nye beskæftigelsesankenævn – et i hver af de fem regioner – så dagens lys samtidig med de nye jobcentre den 1. januar 2007. Her kan borgerne klage over jobcentrets afgørelser i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Hvilke sager behandler nævnet?
Beskæftigelsesankenævnet behandler klager fra borgerne over for eksempel afgørelser om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uanset om afgørelserne er truffet af kommunen eller staten i jobcenteret. Det kan for eksempel være en klage over et aktiveringstilbud eller over indholdet af en jobplan.

Nævnet behandler også klager over afgørelser om beskæftigelsesrettede ydelser, som er truffet af kommunen. Det kan for eksempel være en klage over en afgørelse om kontanthjælp.

Beskæftigelsesankenævnet behandler også klager over andre afgørelser, for eksempel på Socialministeriets og Integrationsministeriets områder.

Otte medlemmer i nævnene
Hver af de fem beskæftigelsesankenævn har otte medlemmer. Formanden er direktøren for statsforvaltningen (den tidligere statsamtmand). Direktøren for beskæftigelsesregionen er fast medlem.

Derudover udpeger beskæftigelsesministeren et medlem efter indstilling fra henholdsvis Landsorganisationen i Danmark (LO), De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), kommunerne i regionen i forening, FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC) i forening og to efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Få mere at vide
Du kan læse mere om beskæftigelsesankenævnet i:

kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
kapitel 6 i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Du kan finde adresse, telefonnummer og e-mailadresser til de fem beskæftigelsesankenævn på statsforvaltningernes hjemmeside (www.statsforvaltning.dk).

Du kan få yderligere oplysninger om beskæftigelsesankenævnene hos fuldmægtig Kenneth Buch Madsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, på tlf. 3528 8204.
http://nyhedsbrev.bm.dk/2007-02/artikel_5.asp


Citat:
så dagens lys samtidig med de nye jobcentre den 1. januar 2007
Og Nyhedsbrevet er fra marts 2007.
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat