Emner: intereserer
Se enkelt indlæg
Gammel 20-10-2017, 08:46   #2
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Umiddelbart har jeg ikke hørt om at man skal for rehabiliteringsteamet for at komme i arbejdsprøvning.

Normalt kommer man for teamet hvis man skal indstilles til jobafklaringsforløb, til ressourceforløb, til fleksjob, eller til pension, vist også revalidering.

Derfor vil jeg mene at du ikke skal til rehabiliteringsteamet før du har overstået din arbejdsprøvning.

Normalt foregår det på den måde at kommunen efter arbejdsprøvningen vurderer om de mener at de har nok informationer til at sende dig videre til rehabiliteringsteamet, det kan også være at de vurderer at der skal endnu en arbejdsprøvning til eller de skal lige have 30 nye lægeerklæringer eller noget, det kan vi jo ikke vide.

Men når kommunen mener at nu er der nok informationer i din sag til at sende dig for rehabiliteringsteamet, så skal du udfylde et skema sammen med sagsbehandleren og kommunen bestiller en lægeerklæring hvor du skal op til lægen og få lavet erklæringen, når alt dette er gjort finder kommunen en dato hvor du skal komme til møde.

Rehabiliteringsteamet består af en sundhedsfaglig medarbejder fra regionen, din sagsbehandler og flere andre medarbejdere fra kommunen og her er der forskel fra kommune til kommune om de alle er fra jobcenteret.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat