Uanset hvor mange tråde der laves af denne slags, så skal der være plads til dem så vi kan få raset ud, for det er dælme svært at finde respekten af og til
Mine lidelser er så "kun" psykiske og prøv lige at sammenligne en psykisk syg og en der sidder i rullestol !! Jeg ville under ingen omstændigheder bytte, men hvem lider mon mest ?? Nogle gange kunne jeg sku godt bruge en rs som "forklarings middel".
Fx. i går havde jeg lige en kontrovers med min ex. og den skal jeg altså lige af med
. Jeg havde været på rideskolen med min datter det meste af dagen. Vi skulle sammen med min datters veninde og hendes mor (min veninde) hjælpe med noget staldarbejde efter de havde reddet. Det var fint nok, for jeg vidste jo at jeg skulle hjem på sofaen bagefter. Min ex. som mine børn var hos, var så taget ud at shoppe med nogle kammerater om formiddagen og havde da nævnt at de ville spise aftensmad derude, men at han ville være tidligt hjemme. Jeg fulgte min datter over til deres far/min ex. kl. 16.30, hvor min søn også var med deres lille hund som de lige har fået.
Jeg ringede så til eksen, da min datter ikke kunne få fat i ham. Hun ville høre hvornår han kom hjem for hun vil helst ikke være "alene" hjemme når det er mørkt. Min søn var ligeglad og bebrejder og min datter lidt, det stopper vi ham så i, han er kommet i den der "jeg ved bedre alder". Det blev til at exen ville tage hjem, selvom han nok havde haft andre planer. Min datter sagde så efter flg. "nå der ødelagde du hans dag!!", hun er 12 år og mente det nok ikke så hårdt som jeg kunne tage det. Senere blev jeg naturligvis ringet op af min ex, han har en "dårlig" vane med at ringe til mig i tide og utide, noget jeg også har arbejdet meget med at få stoppet. Heldigvis var det efter en time på sofaen og et par glas rødvin. :-) Han kunne jo ikke forstå, at jeg ikke "bare lige" kunne have været lidt hos ungerne OVER HOS HAM (KRISE STEDET) og lige lave noget mad til dem. Selvfølgelig kunne de også selv tage, men når jeg nu alligevel var der !!
Som jeg har gjort klart tusindvis af gange så skal jeg være FORBEREDT ellers presser jeg mig ud over mine egne grænser. Jeg skal vide om jeg tager mig af ungerne eller ej forinden altså, det skal aftales. Var det det så var ungerne, alle 3 incl. hvalpen, hos mig og spise og være, evt. sove ikke noget med bare lige at være fleksibel, det holder bare ikke. Tillige må deres far jo være enige med vores børn hvad han gør og hvornår han er hjemme og om/at det er ok med dem. Jeg prøver tit at blande mig uden om, men aftalerne er jo således bare ikke klare nok dem imellem og typisk, så er det pludselig mig der ender som busse mand, kender I det ? Men jeg kan jo tage det, jeg er jo syg nok i forvejen.
Man må bide i det sure æble mange gange og så andre gange kæmpe for sine grænser og sin identitet. Mht. det sidste, så fanger jeg mig af og til i at forklare hele min livshistorie når folk spørger "hvad jeg laver til daglig", eller spørger til min sag. Jeg forsøger at undgå det spørgsmål fuldstændigt naturligvis, men det kommer jo ind i mellem. Så når jeg snart bliver pensionist bliver det endnu "værre" at forklare. Jeg vil helst uden om at forklare, men bare sige jeg er ftpér, måske skulle jeg bare bruge forkortelsen og når de spørger hvad det er, så sige, at det er svært at forklare
Hvad gør I andre ? Ved godt at der også er andre tråde herom, men nu er vi lige her i 2011, he, he. Den med eksen og børnene er der sikkert også andre af jeg der har oplevet. Puha, det er hårdt at være til indimellem, men også dejligt når man får sat grænserne og ikke mindst selv respektere dem.
God søndag
EE