Se enkelt indlæg
Gammel 25-01-2006, 19:43   #2
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: Søger et godt råd...

Hej Sander.
Du skal ansøge om førtidspension hos din sagsbehandler.
Du skal kontakte sagsbehandleren og bede om en samtale med henblik på at søge førtidspension, og med henblik på at få startet udarbejdelsen af en ressourceprofil, som er et lovmæssigt krav før der kan træffes afgørelse.

Da der er nogen der kan fungere på arbejdsmarkedet med diagnosen ADHD, skal du være indstillet på at gennemgå en arbejdsprøvning. Dette er meget vigtigt da det er gennem arbejdsprøvningen man observerer dine ressourcer og dine barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.

Når du taler med din sagsbehandler, så bed eventuelt om at få udleveret en kladde til ressourceprofilen, så du har mulighed for at gå derhjemme og "tygge" lidt over de forskellige elementer i profilen der skal udarbejdes, det forbereder både dig og din sagsbehandler på at lave en god ressourceprofil.

Håber ovenstående besvarer dine spørgsmål, ellers må du endelig skrive igen.

Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat