Se enkelt indlæg
Gammel 12-04-2024, 17:58   #147
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.748
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Spørgsmål til ministeren.

Spørgsmål der stilles gang på gang er interessante.

Spørgsmål kan tydeliggøre, at kommunernes økonomi, kan fremskynde tvangsfjernelser af børn.



https://www.ft.dk/samling/20231/almd...62/2845980.pdf

Indenrigsudvalget

Til: Indenrigs- og sundhedsministeren Dato: 3. april 2024

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
INU alm. del
Spørgsmål 62

Vil ministeren oplyse, hvor meget det udløser i udligning og refusion for de små kommu- ner, der modtager refusion, i følgende tilfælde?:

• Et barn anbringes, og anbringelsen koster 890.000 kr. om året.

• Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 890.000 kr. om året.

• Et barn anbringes, og anbringelsen koster 1.500.000 kr. om året.

• Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 1.500.000 kr. om året.

• Et barn anbringes, og anbringelsen koster 2.100.000 kr. om året.

• Et barn med handicap får handicapkompenserende hjælp i hjemmet, som koster 2.100.000 kr. om året.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl (ALT).

Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne Theresa Berg Andersen formand

Vi afventer svaret fra ministeren

Hilsen Peter


Bilag som bør læses med omhu:

Svar på spørgsmålene vil forventeligt (be)vise, at kommunernes andel af regningen for handicapkompenserende indsatser er mindre, hvis et barn er anbragt, end hvis det bor hjemme hos sine forældre
(Gælder også andre velfærdsområder fx. ældreområdet, kontanthjælpsmodtagere)

Den samlede regning for anbringelsesområdet fordeles mellem alle 98 kommuner iht. lov om udligning.
Der er ikke noget loft på udgiften.

Budgetloven sætter begrænsninger for, hvor meget den enkelte kommune kan bruge på handicapområdet.

Får barnet ikke rette indsatser i rette tid, så det bliver endnu dyrere at hjælpe, har kommunen økonomisk interesse i at foretrække anbringelse af flere børn og unge.

Der har tidligere været spurgt

https://www.ft.dk/samling/20222/almd...9489/index.htm

Folketingets Socialudvalg
Dato: 24-10-2023
Sagsnr.: 2023-2719
Dok. nr.: 23319

Folketingets Socialudvalg har den 27. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 444 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT).

Spørgsmål nr. 444:
Vil ministeren redegøre for, hvordan udligningssystemet er opbygget i forhold til det specialiserede socialområde, og hvilke konsekvenser udligningen har for det specialiserede socialområde? Der tænkes bl.a. på hvilke ydelser, som udløser udligning, hvordan øvre og nedre grænser er placeret, og om penge, som udlignes, er øremærkede til at blive anvendt inden for det område, som der er udlignet på?"


Bilag #2

Kristina Kiettelmann Jensen
Forperson for Klip – Forældre til anbragte børn

https://www.ft.dk/samling/20222/almd...49/2658438.pdf

"Handlen med børn

Pengemængden kommunerne udligner for hvert år vokser stødt. I 2022 blev der udlignet for over 22 milliarder kroner mellem kommunerne. Hvert år vokser udgiften til anbringelser også. Samtidig skal kommunerne spare lidt hvert år grundet Budgetloven på velfærden, der er fastlagt med et loft. Sagt helt konkret, så er det jo klart at udgiften til anbringelser stiger, når kommunerne ikke må bruge tilstrækkeligt med penge på handicap og forebyggende indsatser i hjemmet, jf. Budgetloven, der underfinansierer al velfærden ude i kommunerne. Det skaber et overforbrug af statslige midler, som ikke gør børn eller borgere godt, men kun nedbryder børn i anbringelser og spilder penge på tomme socialtilbud
."

Vær opmærksom på følgende:

Tidlig indsats betaler sig altid.

MEN,.......

Her findes ingen økonomiske incitamenter for kommunerne da der ingen udligning findes, som beskrevet i skema og spørgsmål til ministeren.

Det er hvad dette alvorlige budskab drejer sig om.

Andre ville kalde det "Ebberød Bank", fordi uden tidlig indsats ligger der store økonomiske og menneskelige regninger og venter.

Kommunerne er i denne tidslomme yderst villige til at give forældrene skylden og bruger trusler om fjernelse af deres børn.

Hvilket politisk har være udmeldt at der skal op til 50.000 flere tvangsfjernelser.

Vi afventer ministerens svar.

Sidst redigeret af phhmw; 13-04-2024 kl. 16:34.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat