Se enkelt indlæg
Gammel 27-11-2019, 18:23   #197
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højesteretsdom Deltid

Erstatning for tab af erhvervsevne for en deltidsansat skal ske med udgangspunkt i, at skadelidte før skaden har en fuld erhvervsevne.

https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...-deltidsansat/

Resumé

Efter et færdselsuheld i 2011, der medførte ikke ubetydelige ryggener (anerkendt mén på 12 %), måtte en sygeplejerske, der inden ulykken arbejdede på deltid i fast nattevagt, omplaceres til lettere og mere skånsomt arbejde med en uændret arbejdstid på deltid. Lønnen var efter skaden i det væsentlige den samme som forud for skaden.

Sygeplejersken gjorde gældende, at hun, der inden skaden ubestridt havde fuld erhvervsevne, pga. skadens følger ikke længere havde mulighed for at arbejde på fuld tid, og at hun dermed havde ret til erstatning for 15 % erhvervsevnetab efter EAL § 5. Inden skaden havde hun i mange år arbejdet på fuld tid, men i 4 år forud for skaden arbejdet svarende til ca. 85 % af en fuldtidsstilling i fast nattevagt. Dermed udgjorde den forringede evne til arbejde efter skaden 15 %. Da sygeplejersken på tidspunktet for skadens indtræden ikke havde dokumenterbare planer om igen at arbejde svarende til fuld tid, var kravet om erstatning for erhvervsevnetab beregnet på baggrund af en årsløn opgjort efter hendes deltidsindtægt; dvs. efter EAL § 7, stk. 1 (og ikke til, hvad den ville have været ved fuldtidsarbejde). Domstolene skulle således alene tage stilling til erhvervsevnetabsprocenten og ikke årslønnen.

Det ansvarlige forsikringsselskab gjorde omvendt gældende, at der ikke var realiseret et erstatningsberettigende erhvervsevnetab på minimum 15 %, da der efter skaden ikke kunne konstateres nogen væsentlig indtægtsnedgang, og da sygeplejersken arbejdede et uændret antal timer med stort set samme type arbejdsopgaver som før skaden. Selskabet lagde også vægt på, at der ikke havde fundet nogen arbejdsafklaring sted hverken i kommunalt eller privat regi, og at der heller ikke var forsøgt arbejde på en anden afdeling eller afprøvet, om hun kunne at gå op på fuld tid efter skaden.


Højesteretsdom

http://www.hoejesteret.dk/hoejestere...dom-anonym.pdf

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat