|
Jeg kan godt forstå din tiltro til systemet er svækket, MTVRV1, og det med at sagsbehandlerne er pressede og har svært ved de individuelle vurderinger er da også min egen iagttagelse. Når nu disse forløb netop skal iværksættes skræddersyet til den enkelte unge, så kunne man håbe på at også de mere komplicerede sygdomsforløb blev tilgodeset. Men spørgsmålet er hvem der bliver lyttet mest til når sådanne politikker for reform udstikkes -- borgernes erfaringer og behov eller arbejdskommisionens forslag til besparelser? Og hvad kan borgeren gøre som modmagt? Hvordan kan man organisere sig,så man bliver hørt?
Mella- ja et udbudsmarked har vi før set er latent fatalt. Ift personer med meget svære lidelser er ressoruceforløb også tænkt som en mulighed for at sige at netop denne person har brug for ro i et halvt år, og efter dette ser man så igen om man kan gøre noget...men hvordan det er i praksis kan selvfølgelig nok variere
|