Se enkelt indlæg
Gammel 06-02-2012, 09:13   #5
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Hej med jer,

Jeg var der to dage om ugen af to timer, dog gik jeg ofte før tid. Tillige holdte jeg pauser hvert kvarter nærmest af samme længde.

I starten havde jeg ofte sammenbrud derude, hvor jeg i mine pauser på grådens rand talte med min vejleder. Sammenlagt med mine dagbøger sagde hun at hun ville tale med min sagsbehandler om at stoppe afklaringen, dette skete allerede i uge 3.

Vi blev dog enige om at fortsætte, for jeg ville jo heller ikke afsluttes hvis det så viste sig ikke at være "nok". Min vejleder mente også at det var godt at jeg lige kom rundt i andre funktioner også. Dette gik dog heller ikke der.

Min vejleder talte så med min sagsbehandler i uge 4 for en update. Hun fortalte at afklaringen gik rigtigt dårligt, men på trods heraf blev de enige om at jeg nok måtte op på 3 dage så afklaringen blev så uddybene som muligt. Min sagsbehandler blev også ved med at tale om at jeg jo kom op på 10 timer "sidste gang" (for 3 år siden) jeg var i arbejdsprøvning. Der hvor jeg er nu er der nok max 1 times effektivitet på en uge.

Selv min vejleder var lidt bestyrtet over min sagsbehandler, så jeg sendte alle mine dagbøger til min sagsbehandler, der et par dage efter skrev at dem fik hun nok ikke tid til at læse, men jeg måtte sige til hvis der var noget. Hun havde hørt at det gik dårligt med afklaringen, men hun håbede at det ville gå fremad og ville da lige høre om jeg var kommet op på de 3 dage.

Jeg skrev tilbage at det absolut ikke gik godt og at jeg havde meget svært ved at restituere når jeg kom hjem. Tillige skrev jeg at jeg ikke kunne forstå hvorfor hun blev ved med at se mig som fleksjobber på grundlag af en 3 årig gammel arbejdsprøvning hvor jeg den sidste uge af denne nåede omkring 8 -10 timer. Et par uger efter blev jeg så indlagt på psyk med tvangstanker, så hvad tænker hun lige der.

I fredags sendte jeg så sygemeldingen, min psykiater havde forinden svaret tilbage på min situation og tvivl om sygemelding som flg.

"Selv om det er en arbejdsprøvning - eller netop derfor - er det vigtigt at man sygemelder sig, hvis man føler sig syg, eller siger til, når man ikke magter mere, det være sig i antal timer, dage eller opgaver. Det er måske OK at prøve, men hvsi det så ikke fungerer, eller alt blvier værre, så man sige fra.
Det vil jo så i sidste ende indgå i arbejdsprøvningsvurderingen."

Det var ligesom det der fik mig til at sige stop og det er jeg glad for.

Jeg ved fra min vejleder at der skal skrives meget i min rapport, for som hun sagde så skal de "lukke alle huller".

Jeg tror at jeg som Lotus1 skriver, vil høre om jeg må se rapporten inden den sendes til min sagsbehandler. For det er vel næppe normalen?

Ja og jeg har skrevet dagbog Lunasdatter, det var bl.a på grund heraf af at min vejleder ville have stoppet afprøvningen tidligere.
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat