Se enkelt indlæg
Gammel 03-11-2011, 17:00   #6
Andepigen
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 07-09 2010
Lokation: København
Indlæg: 157
Styrke: 14
Andepigen er ny på vejen
Hej Sanne.

I 2006 var jeg igennem det, du nu er igennem: en MR-scanning som led i en udredning for sclerose.

Der var (for) lang ventetid så jeg blev scannet på Hamlet.
Så vidt jeg husker tog det lige under ½ time. Du skal sørge for at du ligger behageligt, inden de går igang, for det er svært at nå at "rette på sig" i de små pauser, der er imellem scanningerne. De taler ude fra kontrolrummet så man bliver orienteret om, hvornår der er en lille pause, hvornår en scanning starter o.s.v.

Jeg fandt det ikke ubehageligt på nogen måde - men larmen er sindssyg, det lyder som om man er stuck midt i et vejarbejde
På Hamlet fik jeg øretelefoner med dejlig musik i til at overdøve larmen, på Hvidovre (hvor jeg siden hen er blevet scannet som led i alm. opfølgning) var der ørepropper.

Jeg var i udredning via Neurologisk Ambulatorium på Riget. Her fik jeg foretaget en klinisk undersøgelse samt tappet væske fra rygmarven, der også indgår i udredningen. Her fik jeg ligeledes svaret, da alle resultater fra undersøgelser forelå - og den var positiv, jeg har sclerose.

Billederne blev gennemgået ved mit første besøg i Scleroseklinikken på Riget.
Man så hvide "plamager", plaque, som er typisk for sclerose. Det var meget fascinerende at se de billeder, husker jeg....men naturligvis også skrækindgydende.

Har du spørgsmål vedr. noget er du velkommen til at kontakte mig
K.h. Anne
Andepigen er ikke logget ind   Besvar med citat