Se enkelt indlæg
Gammel 07-04-2012, 09:19   #110
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Man kan dø i sagsbehandlingen....

Jeg hører i radioavisen at Dansk Handicap Forbund har kørt 112 sager og vundet 8 af 10 ankesager. Fordi der var udført ulovligheder i sagsbehandlingen.

Enten fordi socialrådgiverne/sagsbehandlerne har fastlagte instruktionen om hvordan en sag skal køres. Eller den enkelte SB sidder på egen hånd og forvalter lovgivningen som de nu har lyst til.

Jeg har fundet et gammelt brev frem, jeg skrev til socialrådgiveren der skulle færdigbehandle min ansøgning til invalidebil. Læs det nøje og vurder selv!

Dragør den 13. august 2005.

Til


Center for Syn og Kommunikation
Københavns Amt
V/XXXX XXXXX



VEDR.: Peter JR nr. XXXXXXX-XXXX

Kære XXX XXXX.


Jeg tillader mig herved, at kommentere vores sidste telefon samtale fredag den. 5. august då., sidste dag før din ferie, hvor jeg kontaktede dig for at høre til min sag, da jeg var vidende om, at Politiet havde færdigbehandlet sagen hos dem.

Vores samtale foregik i en venlig og voksen tone og som sådan skal du også betragte tonen i dette brev til dig. Det er i alle tilfælde min inderste intension. Men jeg føler det er min pligt at være ærlig omkring det, der opleves som min virkelighed. Med den håbløshed man som klient kan føle når ens sag trækker ud, med store konsekvenser i ens daglige liv.

Du nævnede i vores samtale, at der var mange flaskehalse i en sag; dette vil jeg medgive dig i, som du nævnede, at kommunerne ofte var yderst langsomme. Alene at skrive ansøgningen til Amtet tog 3 måneder, trods alle oplysninger var til rådighed.
Du nævnede også over for mig at der desværre var sket dødsfald i afdelingen hvilket jo er sørgeligt. Dette havde i sagens natur også indflydelse på behandlingstiden i en periode. Det kan jeg godt forstå men omvendt må du og omgivelserne også forstå at da jeg for ca. 1 ½ år siden startede min sag op om invalidebil, at allerede der, af min kommunale sagsbehandler, fik nøjagtig den samme besked at min sag ville trække lidt ud, netop pga. et dødsfald i Amtet. Jeg skulle forvente en behandlingstid på ca.1 år da Amtet godt kunne være langsom.

Det er det jeg kalder ping pong med store konsekvenser for mennesker, som jeg, der sidder med det egentlige problem. Så nu er det anden gang jeg hører denne begrundelse, som delvis undskyldning for behandlingstiden. Jeg, som klient, har i sagens natur ingen mulighed for at kommentere om der i berørte afdeling har fundet 2 dødsfald sted inden for det nævnte tidsrum blot konstatere at det jo er en meddelelse hvor jeg som klient bliver spillet skakmat og ikke kan kommentere det eller disse dødsfald.
Men jeg tillader mig i tilfælde, at hvis der kun har fundet ét dødsfald sted i afdelingen at belyse den store urimelighed der findes, hvis det generelt er dødsfald der bliver brugt, som årsag til en evt. længere behandlingstid.

Du nævnede videre at det kunne godt være du besluttede dig til at henvise mig yderlig til en neurolog da mine papirer nu så ud til at være for gamle. I det tilfælde tager jeg det som en selvfølge at der er bestilt tid hos denne neurolog inden du er taget på ferie da jeg erfaringsmæssig kender til neurologers ventetid. Konsekvensen i mit tilfælde vil ellers være uger måske måneders yderlig venten på en afgørelse.

Angående min journals alder, hvor du nævnede du kun havde akter tilbage fra 2003 er jeg bekendt med at Amtet i min sag har brev af 17. september 2004 hvor der står nævnt at hverken neurologerne eller neurokirurgerne har flere behandlings tilbud til mig, underskrevet af Klinikchef overlæge Jens Ole Jarden AH. Min situation er status quo dog i retning af det negative da jeg desværre ikke ser mig i stand til at bruge den invalidecykel pt. som kommunen har bevilget mig. Jeg har stadig ingen gangfunktion. I den forbindelse skal det også med i bedømmelsen af min sag, at jeg sandsynligvis skal gå til livslang efterbehandling i Karlslunde for at undgå hospitalsindlæggelser, hvilket kræver transport flere gange om ugen.

I tilfælde Amtets beslutning bliver at jeg skal udredes yderlige hos en neurolog bliver det således den 12de neurolog, som jeg får kontakt med siden begyndelsen af 2003. Her må jeg så konstatere at min ansøgning blev skrevet d. 19. maj 2004, Dragør Kommune tilsender mig en kvittering d. 14. juni 2004 hvor Amtet modtager min ansøgning d 12. november 2004 og hvis ikke der i min sag d.d. findes nok informationer til en afgørelse nu 15 måneder efter må jeg udtrykke min utilfredshed. Det er ikke rimeligt efter 15 måneders behandlingstid for så at finde ud af der mangler yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse og derfor beder jeg om en skriftlig tilkendegivelse om, hvornår min sag evt. kan afsluttes.


Jeg beder dig om, at se situationen fra min vinkel. Jeg er vel vidende om, at når man søger det offentlige om hjælp skal sagen belyses, endog meget grundigt og tillader mig at afslutte med teksten fra Amtets hjemmeside, hvor der meddeles mig følgende:

TIDSFRISTER
__________________________________________________ ____________ KBHAMT.: afgørelse om støtte til invalidebil ( § 99 )……………. 6 måneder

Disse tidsfrister indeholder ALLE afprøvningsforløb og DIALOG mellem ansøger og involverede samarbejdsparter.
__________________________________________________ _____________


I håb om du har haft en god ferie



Med venlig hilsen



Peter

Hvornår tror du at der blev truffet en beslutning i min bilsag?

Sidst redigeret af phhmw; 07-04-2012 kl. 09:23.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat