Se enkelt indlæg
Gammel 11-03-2017, 07:41   #2
Strandpigen
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 25-05 2014
Indlæg: 351
Styrke: 10
Strandpigen er ny på vejen
Kære Vasen

Jeg forstår godt din frustration og bekymring. Og der er desværre mange, der har været udsat for noget lignende.

I min nærmeste omgangskreds kender jeg et par stykker, bl.a. min mand. Han har været igennem et 2,5 årigt forløb med forkert udredning, fordi hans praktiserende læge placerede ham i kassen med funktionelle lidelser.

Han skiftede læge, men kom desværre hen til én magen til. Hun udleverede ovenikøbet en pjece til ham om "Ondt i livet". Han kæmpede sig alligevel til videre udredning på et hospital. Men blev afvist her (måske havde prakt læge skrevet "kodeord"?)

Han blev tiltagende dårligere, kunne slet ikke gå eller sove for smerter. Kom op at skændes med hospitalslægen, som heldigvis sendte ham til et andet hospital for at slippe af med ham. Her tog det en erfaren og lyttende læge 10 min at opdage hans reumatologiske diagnose plus en stofskiftesygdom. Begge er kroniske sygdomme, som kan give skade på organsystemet, hvis man ikke kommer i behandling. Idag er min mands sygdomme velbehandlede og velregulerede, og han lever et normalt liv. Den ene sygdom kunne have blevet livstruende.

Det er farligt at få en psykiatrisk diagnose, hvis man fejler noget fysisk, da man risikerer, at man ikke får den rigtige udredning. Hvis man selv har på fornemmelsen, at der er noget galt, som lægerne ikke har kunnet finde ud af, skal man kæmpe videre. Skift absolut læge. Min mand måtte skifte praktiserende læge tre gange på et år.

Jeg håber ikke, du har sclerose, Vasen, men hvis du har, er det godt, det bliver opdaget, så du kan komme i behandling.

Knus
__________________
Pensionista✍🏼

Sidst redigeret af Strandpigen; 11-03-2017 kl. 07:54.
Strandpigen er ikke logget ind   Besvar med citat