Se enkelt indlæg
Gammel 27-11-2007, 16:16   #5
gittedl
Hjemmevant på K10
 
gittedls avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-05 2006
Lokation: Hedensted
Alder: 48
Indlæg: 234
Styrke: 18
gittedl er rigtig godt på vej
Det utrolige er, at fleksjob ordningen jo bliver gået i sømmene ret ofte. Men det er på den baggrund, at visse politikere mener, at det er for nemt at få fleksjob. Men hvad om man kiggede på ordningen med helt friske øjne. Når der nu går så mange ledige, som der er blevet godkendt til fleksjob, må der jo være et eller andet galt. Måske netop som der bliver beskrevet i Jp, så er der mange af dem der bliver godkendt til fleksjob, som rent faktisk er for syge til det. Det er jo ikke viljen der er noget galt med hos dem, men helbredet. Og faktisk tror jeg at mange er lykkelig for at være blevet godkendt til fleksjob, og ikke er blevet sat på førtidspension. Men hvad nytter det, hvis det ikke kan lykkedes at finde et fleksjob p.g.a. timeantallet eller skånehensyn?

Personligt mener jeg, at hvis en person der er godkendt til fleksjob, har været på ledighedsydelse/kontanthjælp/”eller hvad det nu ellers kan hedde” i en vis periode, så bør vedkommende tilbydes en førtidspension. Det er så op til den enkelte borger, om de vil tage imod tilbuddet.

Jeg mener også, at man nok bør kigge på, om der skal sættes en grænse for hvor mange timer en borger skal kunne arbejde, for at der kan oprettes et fleksjob. Det mange af os jo oplever er, at det ofte er det timeantal vi kan holde til, der er forhindringen til at vi kan få et arbejde. Hvis så politikkerne virkeligt mener det de siger, med at førtidspensionisterne skal have lov til at få adgang til arbejdsmarkedet, uden at det får konsekvenser for deres førtidspension, så fint! Så har de, der ellers under de nuværende regler ville være blevet godkendt til fleksjob, en chance for at komme ud på arbejdsmarkedet den vej, uden at skulle leve på en midlertidig indkomst, indtil de finder et arbejde.

Der burde laves en reform på området, men når vores kære beskæftigelsesminister, Claus Hjorth Frederiksen sidder ved bordet er det nok næppe de nævnte emner der kommer op til diskussion. For i hans øjne er vi nogle dovne personer, som skal motiveres til at arbejde. Og denne motivation skal helt foregå ved at presse folk endnu mere økonomisk end de allerede er.

Beklager denne opremsning og jeg håber den holder sig indenfor emnet, men det er nogle emner jeg har gået og tænkt over igennem længere tid
__________________
Gitte

gittedl er ikke logget ind   Besvar med citat