Se enkelt indlæg
Gammel 14-06-2011, 11:50   #3
sibt
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 23-08 2010
Indlæg: 164
Styrke: 0
sibt er ny på vejen
Det er netop nu, fordi det er en partshøring, at du har muligheder for at kommentere på det som ikke passer i din sag. At du har fået medhold i at lægens udtalelse om overvægt, rygning og manglende motivation var grænseoverskridende, betyder desværre ikke at den udtalelse forsvinder fra din sag, men det burde betyde at der ikke NU skal lægges vægt på netop dèn udtalelse.

Sådan er dèt bare, at udtalelser/papir ikke bare bliver taget ud af en sag, når først det ligger der. Men det er klart at i en (ny) afgørelse skal der ikke lægges vægt på en udtalelse hvor du har fået medhold i, at den er ubrugelig.

Var jeg dig, så ville jeg bemærke i partshøringen, at du har fået medhold i en klage over en lægeudtalelse om rygning og vægttab, og jeg ville vedlægge dokumentation.

Og så ellers kigge på, om de senere og nyere udtalelser passer med din sag og passer med hvad du selv mener og føler. De nye udtalelse du har fået, og som jo er efter den udtalelse du har klaget over, ser ud til at de understøtter dig og din sag ret kraftigt.

I min egen sag lå der en lægekonsulentudtalelse, som gjorde at jeg fik afslag i første omgang, en udtalelse som jeg også klagede over og fik medhold i, men alligevel lå den i min sag, da man ikke fjerner akter fra en sag, uden der er helt specielle årsager og at Datatilsynet (tror jeg nok) skal give deres tilladelse før akter fjernes. Men nye udtalelser fra læger og psykiatiker gjorde at pensionen blev bevilget i anden omgang, selv om de gamle papirer fulgte med.

Jeg forstår godt du er nervøs og irriteret, men prøv alligevel at fokusèr på de nye udtalelser du har fået og som støtter din sag.

Angående at få fjernet akter i en sag, så ligger der en sag her på k10, måske kan du med fordel bruge søgemaskinen.

Vær ikke så nervøs, men prøv at få fokus på de nye oplysninger.
sibt er ikke logget ind   Besvar med citat