Se enkelt indlæg
Gammel 16-02-2012, 20:04   #1
Nucca
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 03-02 2010
Lokation: Aalborg Kommune
Alder: 40
Indlæg: 182
Blog Indlæg: 2
Styrke: 15
Nucca er ny på vejen
Question Skift af fagforening?

Jeg er medlem af HK og har mildest talt været skuffet over deres service og rådgivning i mine sygesager.
Jeg har senest i dag fået at vide, at de ikke yder juridisk bistand i forbindelse med sygesager, det gør de kun i sager, der vedr. arbejdsforhold. Så jeg må nøjes med konsulenterne på socialområdet ved HK, som jo ikke har så meget viden i forhold til lovgivning.
Et eksempel er, at jeg var til møde på kommunen i denne uge, hvor de fortæller, at de vil give mig afslag på fleksjob og stoppe mine sygedagpenge igen. (Har fået afslag på fleksjob for halvandet år siden, men har fået konstateret fibromyalgi siden). I sidste omgang var HK rystede over afslaget og havde en hel masse at sige, da jeg sad alene med en fra fagforeningen, de mente bl.a. ikke at afslaget var gyldigt... (BAN fandt intet galt, hvilket undrer både mig og HK) Men tilbage til mødet... Jeg får denne melding og taber fuldstændig underkæben, da min sag burde være lige til højrebenet, og gutten fra HK siger intet. Vi fortsætter snakken og stadig intet og til sidst må jeg henvende mig til ham og spørge direkte hvad han synes om det, der bliver sagt. Han giver egentlig intet udspil, som kan bruges til noget, og der drukner den så.

Jeg bliver nu anbefalet (af en fra en gruppe på FB) at skifte fagforening. Jeg har flere gange selv haft tanken, men ville vente til jeg er færdig med min sag, men nu kan jeg godt se, at det måske vil give mig en hel masse at skifte nu, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan overskue det... altså jeg er uddannet lægesekretær og forventer også på sigt at kunne få fleksjob indenfor dette område, og det tilhører jo HK så at melde sig ind i f.eks. 3F er jo helt ved siden af...

Hvad har jeres oplevelser været af jeres fagforening i jeres sygesag? - ville I overveje at skifte midt i det hele og sætte en ny fagforening ind i sagen?
Nucca er ikke logget ind   Besvar med citat