Se enkelt indlæg
Gammel 27-02-2021, 22:39   #780
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Retssikkerheden, et øjebliksbillede anno 2021

Mogens Rerup

Klage over Ankestyrelsens seneste afgørelse af 3. februar 2021

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx, cpr.nr. xxxxxxxxxxx - se fuldmagt

Kære Ombudsmand

Der er tale om en arbejdsskadesag i AES fra 2017, som nu er ved at nærme sig sin afslutning:

Det var oprindelig Aabenraa Kommune, der traf beslutning om – og Haderslev Kommune satte autopiloten til, da pgl. flyttede dertil, og fulgte bare Aabenraa Kommunes beslutning - om at bevilge et ressourceforløb, selv om der var tale om en på ingen vis afsluttet arbejdsskadesag, hvor tilstanden ikke var stationær, og hvor der ingen viden var om, hvorvidt pgl. overhovedet vil kunne frekventere arbejdsmarkedet i fremtiden – hvilket hun ikke kan pt.

Undertegnede klagede over beslutningen, og Ankestyrelsen gav mig medhold i en afgørelse af 4. sept. 2020. Uvist af hvilken årsag genoptog Ankestyrelsen afgørelsen den 15. sept. 2020.

Ankestyrelsen kan og vil ikke begrunde, hvorfor man genoptog afgørelsen, og det vil jeg have oplyst.

De 23. oktober giver Ankestyrelsen nu Aabenraa Kommune medhold, fordi man i strid med sandheden mener, at der er et udviklingsperspektiv vedr. erhvervsevnen, og der skal gennemføres en længerevarende praktik, fordi der kan peges på længerevarende indsatser, der kan være realistiske.

Det er direkte usandt, for der kan p.t. ikke peges på noget som helst.

Der er tale om mangelfuld sagsbehandling, og en fortvivlende manglende indsigt i psykiatriske lidelser.

1) Man kan ikke tildele et ressourceforløb til en borger med en verserende arbejdsskadesag, når man intet aner om, den fremtidige erhvervsevne – det er ulovligt.

2) Man har ikke indhentet aktuelle sagsakter fra hverken AES elle Haderslev Kommmune.

Jeg skal endvidere henvise til vedhæftede psykiatriske spec.lægerkl. af 16. okt. 2020 – indhentet af AES – fra psykiater Helge Hansen.

Speciallægen konkluderer i direkte modstrid med Ankestyrelsens seneste beslutning i sagen bl.a.

at pgl’s tilstand er varige og stationære.
at hun har fået en ny diagnose - neurasteni
at hun utrolig let bliver retraumatiseret jf. hændelse af 5. sept. 2020, og kan ikke gennemgå traumebehandling for ikke at blive retraumatiseret.
at prognosen er dårlig
at hun ikke er tilgængelig for psykiatrisk behandling
at hun er terapiresistent
at fornyet arbejdsprøvning vil være direkte helbredsforværende
at funktionsevnen er varig nedsat i betydelig grad.

Ankestyrelsen underkender fuldstændig den vedhæftede speciallægeerklæring. Jeg finder Ankestyrelsens holdning baseret på rent kvaksalveri – ikke en pæn men rimelig beskyldning.

Ankestyrelsen begrunder ikke sin afgørelse – alene af den årsag er beslutningen ulovlig - men kommer med nogle cirkelslutninger opfundet til lejligheden, hvor der er skrevet af efter egne principafgørelser.

Ankestyrelsen omtaler uden begrundelse et udviklingsperspektiv, men der er er intet snarere tværtimod– se psykiatrisk speciallægeerklæring. Der kan ikke peges på indsatser, hvor der en realistisk forventning om, at pgl. kan drage nytte af indsatsen, tværtimod vil indsatsen være helbredsforværrende.

Ankestyrelsen henviser til, at pgl. ikke har deltaget i beskæftigelsesrettede foranstaltninger, nej for det kan hun ikke af helbredsmæssige årsager, og helbredstilstanden er stationær, så hun kommer aldrig til det.

Herværende byråd har udtalt på et officielt byrådsmøde, at Haderslev Kommune ikke længere som i dette tilfælde vil overrule læger, psykologer, speciallæger og specialpsykologer.

Der er ingen logik eller fornuft i Ankestyrelsens ubegrundede afgørelse, da den bærer præg af tilfældigt sammensatte og reelt indholdsløse ord til lejligheden.

Med venlig hilsen


phhmw

Mit svar på Facebook

Peter Hansen

Mogens Rerup Omgivelserne ved ikke, hvor mange personlige ressourcer man skal bruge, når man forsøger at klage til Ombudsmanden, Ankestyrelsen Tilsynet etc.

Derfor har du min dybeste respekt for din indsat, som altid er dokumenteret og reelle. RESPEKT for det.

Jeg har netop afsluttet min beskrivelse af min klage over Kalundborg kommune til Ankestyrelsen og Ombudsmanden til din orientering, hvor fornuften efter års klager pludselig rammer Ankestyrelsen Tilsynet:


http://www.k10.dk/showpost.php?p=372604&postcount=779

som jeg afslutter med ""Så igen igen er borgeren spillet skakmat i spillet om Retssikkerhedslovens § 3 stk.2""

Med venlig hilsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat