Se enkelt indlæg
Gammel 19-02-2021, 17:17   #236
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunen får historisk dom for at svigte teenager

https://www.tv2bornholm.dk/artikel/k...AvbouYEvAUhAyI

For første gang dømmes en kommune for ikke at hjælpe et barn, der blev udsat for vanrøgt. Menneskeret blev krænket.

En ung kvinde blev svigtet af det offentlige, da hun som teenager voksede op under meget dårlige forhold.

Pigen måtte blandt andet tigge om mad hos naboerne, eller også måtte hun og hendes søskende stjæle mad.

Østre Landsret har fredag dømt Bornholms Regionskommune til at betale kvinden en godtgørelse på 300.000 kroner.

Det er første gang, at en kommune er blevet dømt for at have svigtet et barn, som blev udsat for vanrøgt. Pigen var ikke offer for seksuelle overgreb eller vold.

Tidligere blev regionskommunen frifundet af byretten. Tre dommere i byretten kom i 2019 frem til, at kommunen flere gange havde sørget for, at familien blev genhuset. Desuden kom en familiebehandler jævnligt på besøg, også uanmeldt.
Selv om kommunen altså ifølge byretten havde handlet relevant, slog dommerne også fast, at pigen i hjemmet blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling.

Fredag har landsretten sagt, at sagen er ekstraordinær, og Institut for Menneskerettigheder gik ind i den med påstand om, at et forbud mod umenneskelig og krænkende behandling var blevet overtrådt.

Pigen blev svigtet i perioden fra 2005 til 2009, fastslår landsretten.

Hun og hendes søskende måtte ofte tigge om mad, strøm og varme i hjemmet var jævnligt afbrudt, og forholdene i hjemmet var uhygiejniske. Moren introducerede sin 12-årige datter til hash og alkohol, og som 13-årig havde hun udviklet et misbrug.

Børns Vilkår: Åbner for flere sager

Sagen åbner for flere sager. Det siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Han kalder fredagens dom utrolig vigtig.
- Først og fremmest for kvinden, som får en velfortjent oprejsning for at være blevet totalt svigtet af kommunen.

- Men også for mange andre i Danmark, som har oplevet tilsvarende, siger Rasmus Kjeldahl.

Børns Vilkår-direktøren fortæller, at organisationen har sager liggende, som han tror, vil kunne løses nemmere ved domstolene efter denne her dom.
- Vi er selvfølgelig nødt til at læse dommens præmisser grundigt.
- Men med det udgangspunkt er jeg sikker på, at der vil komme flere tilsvarende sager i den kommende tid, siger han.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat