Se enkelt indlæg
Gammel 23-04-2012, 09:47   #120
mukke
Lever på K10
 
mukkes avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2008
Lokation: Kbh.
Indlæg: 1.351
Styrke: 17
mukke er ny på vejen
Eksempel fra efteråret 2010:

Henrik Day Poulsens output er præget af den største ligegyldighed, og fuldt af postulater.

Han mener, uden dog at kende mine lægepapirer, som han skriver, at jeg har en smule ondt i ryggen og ellers er fysisk fit, efter at jeg havde forklaret ham, at jeg har et ustabilt bækken, et kronisk skulderproblem, lidt hypermobilitet og brug for afvekslende, ikke ensidigt belastende arbejde.
Desuden mener han at have iagttaget en del personlighedstræk, der grænser til en navngiven personlighedsforstyrrelse (en "diagnose", der måske kræver lidt længere tid end 30 min.). Til gengæld siger han intet om, hvad det er for træk og hvordan de egentlig skulle påvirke min funktionsmåde.

I flot stil slutter han med at fremsige sin prognose, støttet af en misforståelse/fordrejning:
Jeg havde forklaret ham, at jeg studerede 2½ år og blev afbrudt af sygdom i familien, hvorefter jeg forsøgte at hænge fast på studiet i 1½ år, altså ialt 4 år, trods kravene hjemmefra og at jeg til sidst til sidst måtte stoppe. Derefter blev jeg 9 år i systemet på orlov imens jeg forsøgte at skaffe mig et job for at læse videre på deltid.
Det blev i hans optik til 13 års forgæves studier ved universitetet!!!!
Han formulerer: "Hun har svært ved at forholde sig til, at hun har læst det samme fag i 13 år uden at blive færdig". Dette understreges flere gange.

Ud over dette er der fordrejninger:
Mit svar på spørgsmålet om hvilke karaktertræk, jeg mener at have, - som f.eks stædighed, hvilket, jeg selv synes er et udmærket træk, blev refereret til som "dårlige karaktertræk". Så skulle han dælendulleme have spurgt efter "dårlige" karaktertræk.
At jeg fremstiller meget selv, og har planlagte projekter stående i venteposition, er blevet til, at jeg "ikke rigtig kan overskue tingene".
Af en eller anden konkluderer han, at jeg er tilbøjelig til at "falde for guruer", fordi jeg "indrømmede", at jeg er fan.
I samme skuffe er der mange andre små-fordrejninger på punkter, som dog ikke er uvæsentlige for indtrykket af en person.

Det hele er skrevet i et sjusket, upræcist sprog,- alt for dårligt for en akademiker, og alle argumenter er citater fra andres udtalelser i tidligere afklaringer.
Hans ærinde er helt klart at fremstille en person, der, "Åh, herregud", ikke magter uddannelse. (Det er jo også en ubehageligt dyr løsning).

Han er hyret til at lave sådan noget! Eller også har han fundet sig en god malkeko.
Efter min protest over hans stemplende skrift fik jeg at vide, at han havde kostet kommunen 8000 kr på de tre kvarter, han havde brugt, - men jeg fik alligevel lov til at vælge en anden.

Sidst redigeret af mukke; 23-04-2012 kl. 10:33.
mukke er ikke logget ind   Besvar med citat