|
Jeg bryder mig generelt ikke om udtalelser om, hvordan og hvornår folk kan forventes at blive raske, eller kan forventes at komme i bedring....
Psyken er svær at hamle op med og man kan ikke skære psykiske diagnoser over én kam - sådan som de førsøger...
Selvfølgelig vil der være deprimerede personer, der kommer sig helt. Andre får tilbage fald, andre igen får en form for kronsik depression osv.
Jeg hørte også én politiker udtale, at deprimerede havde SÅ godt af at få et socialt netværk og et arbejde at se frem til og kunne stå op til. Igen, det er korrekt at NOGEN vil have gavn af det, men for andre er det lig med en kraftig forværring, og nogen bliver lige frem deprimerede af at ''skulle noget''......
Der er ingen mennesker der er ens, der er ikke to hjerner der er ens. Så det er DYBY irriterende at høre på de der pop-smarte bemærkninger der skærer alle over én kam.
Personligt er mine drepressioner enormt voldsomme når de rammer, og gør mig fuldstændig handlingslammet - jeg kan hverken passe mine børn eller stå oprejst - det foregår i sengen det hele. Men når depressionen er overstået, jamen så er jeg 'game' og vil kunne varetage et job uden besvær.
Men fordi JEG har det sådan, så er der jo langt til at konkluderer, at så har ALLE det sådan, for gu har de ej. Mange bruger faktisk al deres energi på de mellemliggende perioder og kan ikke 'bare' blive friske.......
Jeg har ikke ret meget forstand på skizofreni og dens former, selv lider jeg af psykoser, som vist er lillesøsteren til skizofrenien - ofte kommer mine psykoser i forbindelse med en major depression, men kan også optræde hvis jeg er under pres eller stresses.
Selv nu hvor jeg er førtidspensionist og har en masse fred og ro, så kan den stadig vise sit grimme ansigt selvom jeg ikke er specielt stresset. Dårlig søvn, mange mennesker, det at jeg fx skal nå noget, kan aktivere psykosen og give mig flere micropsykoser i løbet af dagen....og lytter jeg ikke til signalerne, så tilter det hele næsten pr omgående.
Så et eller andet sted, er mit liv jo enormt præget af det. Andre oplever det måske omvendt, at de er helt ude over psykoserne i mellemperioderne, og har kun store dybe anfald af gangen, der starter, topper, og klinger af.
Igen, sådan er vi så forskellige.
Så hvis systemet kan rumme at psykisk syge kommer i alle farver og nuancer, så kommer vi SÅ meget videre i teksten. De skal endelig ikke begynde at læse diagnoserne, for det hjælper ikke. De skal læse menneskerne bag diagnoserne, som jo altså er forskellige og ikke ligner hinanden. Og så skal de tage udgangspunkt i hvert enkelt individ.
|