[logikeren]

Undskyld jeg bringer emnet på banen igen, men der er altså noget jeg virkelig mener står ubesvaret hen for mit vedkommende, og som egentlig er fundamentet for mine mange andre lignende tråde om førtidspension:


Altså jeg ved godt, at skånejob er job til mennesker på førtidspension, hvor fleksjob så er et krav for at modtage støtte fra det offentlige.

Hvor skånejob er frivilligt og fleks er tvang.

Men nu findes der jo fleksjobbere der arbejder 12 timer. Og der findes også førtidspensionister der arbejder 16 timer. Jeg kender et par stykker.

Jeg har selv været én af dem som er blevet revurderet og hvor disse timetal indgår i mine papirer før og under jeg blev revurderet. Altså at jeg har været afsted og lavet opgaver i 16 timer om ugen.

Mit spørgsmål er:

Er fleksjob på det "ordinære arbejdsmarked", dvs. at man skal løse bestemte opgaver inden for en bestemt tidsramme på det almindelige arbejdsmarked?

Jeg har nemlig før, også imens jeg har været førtidspensionist, været i stand til at løse selv temmelig store mentalt krævende opgaver (forstået på den måde, at det kræver at man tænker sig om, f.eks. programmering).

Det hele falder bare sammen så snart der kommer tidspres eller andet pres på. Den der med "du skal..." og "hvis ikke du afleverer det her, så..." sætter mig i stå (og giver mig iøvrigt angst og til tider psykoser).

Sådan har jeg haft det hele mit liv, resulterende i, at jeg ikke har kunnet opfylde bare ét eneste krav som mine omgivelser har stillet til mig.

Det er til en sådan grad, at jeg ikke engang kan sætte mig til rette med en bog, hvis jeg ved jeg skal noget om en time. Jeg kan kun ligge ned, stå op og gå hvileløst rundt.

Men er dette i realiteten nok til at kommunen retteligt kan vurdere min arbejdsevne varigt nedsat i et sådan omfang at jeg ikke kan bestride et fleksjob? Eller skal jeg være bange for, at kommunen har begået en fejl, både da de tilkendte mig førtidspension med kontrol i 2005 og da de revurderede mig i 2009 tilkendte mig førtidspension uden kontrol?

Nu taler vi jo arbejdsEVNE og ikke diagnoser, og derfor har jeg med vilje udeladt diagnoserne som ligger til grund for denne mangel på evne til at tænke rationelt under det mindste pres. Jeg kan bare sige, at min arbejdsevne er på en sådan måde, at jeg ikke kan bestride et arbejde hvor nogen kan bestille noget af mig, og forvente at få det. Endvidere skal opgaverne løses i vante omgivelser hvor jeg samtidig føler mig tryg.

Men i teorien vil jeg kunne knokle i 37 timer hvis det var det (det kan jeg så i praksis ikke, fordi jeg har nogle andre udfordringer som er kommet senere hen). Men i praksis bliver det til 50 timer om ugen i 1-3 uger efterfulgt af 0 timers arbejde det næste halve år.