Se enkelt indlæg
Gammel 25-12-2019, 17:19   #130
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bag om Statsrevisorernes kritik: Ankestyrelsens sager ligger stille i over ni uger

https://www.berlingske.dk/samfund/ba...G71hUDeW-GOmho

En klagesag i Ankestyrelsen ligger i gennemsnit stille dobbelt så længe, som det rent faktisk tager at behandle sagen. Berlingske er dykket ned i Rigsrevisionens granskning af Ankestyrelsens haltende sagsbehandling.

Efter 16 år med en forgæves målsætning om at færdigbehandle klagesager på beskæftigelses- og socialområdet på under 13 uger har Statsrevisorerne nu leveret en sønderlemmende kritik af Ankestyrelsen og det overordnede departement, Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Som Berlingske skriver onsdag, påtaler Statsrevisorerne, at det siden 2002 ikke har været muligt at bringe sagsbehandlingstid ned i nærheden af målsætningen. Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider er en belastning for de berørte borgere og virksomheder og medfører øgede udgifter for samfundet, konstaterer Statsrevisorerne.

Det gør de på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen, der over 58 sider afdækker en sagsbehandling, der bliver forringet af flere ugers spildtid, store interne forskelle på effektiviteten i Ankestyrelsens kontorer og en tiltagende sagsophobning.

Dødvande i ni uger

Før sagsbehandlingen overhovedet går i gang, ligger hver sag i gennemsnit stille i over ni uger, mens den venter på, at det relevante fagkontor går i gang med sagen. Det er lige omkring dobbelt så lang tid, som det rent faktisk tager at behandle sagen, når først arbejdet går i gang.

Rigsrevisionen vurderer, at det er en »lang og uproduktiv ventetid, der er uden værdi for borgeren«, men anerkender samtidig, at Ankestyrelsen ikke helt vil kunne fjerne ventetiden, fordi administrationen skal klargøre sagerne, før sagsbehandlerne kan gå i gang med arbejdet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at ventetiden er udtryk for, at der er sket en sagsophobning hos Ankestyrelsen »som følge af manglende balance mellem antallet af indkomne sager og det antal sager, som Ankestyrelsen med den aktuelle produktivitet har mulighed for at behandle«.

Tilfældig fordeling og store interne forskelle

Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at der er stor forskel på sagsbehandlingstiden alt efter, hvor i Ankestyrelsen en klagesag lander. På arbejdsskadeområdet bliver sagerne tilfældigt fordelt mellem fagkontorerne, og Rigsrevisionen har evalueret de forskellige kontorer, målt på lønomkostninger per sag. For det mest produktive kontor ligger omkostningerne på 1.630 kroner per sag, mens de ligger på 2.099 kroner per sag for det mindst produktive kontor.

Det vidner ifølge Rigsrevisionen om, at de mindre produktive kontorer kunne have afgjort flere sager med det samme ressourceforbrug, uden at det ville have haft betydning for kvaliteten.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat