Se enkelt indlæg
Gammel 24-04-2021, 20:00   #192
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forstående minister tøver med konkrete handlinger

FORSTÅENDE MINISTER TØVER MED KONKRETE HANDLINGER OMKRING OBSERVATIONER AF BPA-BORGERE

Vil ministeren gøre noget konkret for at stoppe de uværdige og indgribende observationer af borgere, som skal have vurderet deres hjælpebehov? Det var essensen af et samråd torsdag. Ministeren svarede tøvende og efterlader medlemmernes udfordringer uløste.


https://danskhandicapforbund.dk/da/n...ere/#gsc.tab=0

23. apr. 2021

I februar måned kom det frem i DR, https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...er-panikslagen hvordan borgere med handicap tvinges af kommuner til at åbne deres hjem for private observatører, som over flere dage observerer alt, hvad der foregår i hjemmet. Årsagen, siger kommunerne: vi skal vurdere dit behov for hjælp på grund af dit handicap.

Med det mål for øje observeres forhold, der hører til privatlivets fred og intet har med sagsoplysning at gøre, mener landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen, som derfor er glad for, at der kommer øget fokus på problematikken.

Hun mener dog, at ministeren burde have været mere konkret på, hvilke politiske løsninger på problemet, man kan gribe til.

”Jeg hæfter mig ved, at ministeren var enig i, at de beskrevne pressehistorier viste en uværdig og urimelig praksis, men på vegne af de medlemmer, som hver dag udsættes for truslen om at lade deres privatliv invadere, så ærgrer det mig meget, at ministeren sparker en løsning til hjørne ved at henvise til, at hun har bestilt en rapport fra Ankestyrelsen, som er færdig til efteråret,” konstaterer hun og understreger, at medlemmerne nu fortsat er forladt i en svær situation.

”Vores medlemmer er jo bange for konsekvenserne, hvis de modsætter sig de lange observationer, og det ubehag og den frygt, der følger hermed for den enkelte, bør man tage mere alvorligt,” mener hun.

Hele samrådet, som blev afholdt i Folketingets Social- og Ældreudvalg, kan ses her. https://mobiltv.ft.dk/embed/20201/SO...00?autostart=1

Ministersvar blåstempler status quo

Forbundets faglige politiske chef Jeppe Kerckhoffs påpeger dog, at forbundet fremadrettet alligevel godt kan bruge nogle af de pointer, som social- og ældreminister Astrid Krag kom med under samrådet.

”Rent teknisk, så er det en vigtig pointe, når ministeren understreger, at observationerne ikke må finde sted, hvis sagen kan belyses med mindre indgribende metoder, og at den slags observationer aldrig må stå alene. Det skal vi naturligvis bruge i de konkrete sager, og det skal vores medlemmer henvise til,” siger han og fortsætter.

”Men tilbage står det faktum, at ministeren fortsat åbner for, at det kan benyttes i særlige tilfælde, hvis det sker i samråd med borgeren.”

Og når ministeren ikke tydeligt lukker ned for det, så er vi lige vidt, mener Jeppe Kerckhoffs, som godt kunne have tænkt sig klarere svar fra ministeren.

”Vores erfaring fra konkrete enkeltsager, så er ministerens svar et meget tydeligt billede på de problemer, der opstår, når man ikke vil præcisere lovgivningen mere. Efter torsdagens samråd vil vi fortsat se kommuner, som vil anvende dette værktøj, og vi kan være bekymret for, at man nogle steder vil kunne fortsætte denne praksis med henvisning til ministerens svar,” mener han.

”Vi mangler simpelthen nogle klarere afgrænsninger af denne skønsmargen. Det kunne ministeren have været meget mere tydeligt omkring.” Flere ordførere udfordrede ministeren på at handle her og nu, men det lykkes desværre ikke at få noget mere konkret på bordet.

Fine initiativer løser ikke akutte problemer
Også landsformand Susanne Olsen efterlyser handling nu og peger på, at listen over ministerens henvisninger til igangværende initiativer bliver længere og længere:

”Når jeg følger et samråd som det i dag, så kan jeg forudsige præcis hvad ministeren vil sige – nemlig en opremsning af, at der er givet flere penge til området, henvisning til evalueringen af det specialiserede socialområde, ministerens partnerskab om retssikkerhed og også en rapport fra Ankestyrelsen,” konstaterer hun og fortsætter.

”Jeg bifalder bestemt disse initiativer, som vi i øvrigt gør alt for at støtte op om, men problemet er bare, at de ikke flytter noget i forhold til de akutte problemer, som vores medlemmer oplever her og nu. Konklusionen af dagens samråd er derfor, at jeg ikke har ret meget positivt at fortælle mine medlemmer, når talen falder på brugen af observationer.”


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat