Se enkelt indlæg
Gammel 20-10-2020, 18:24   #53
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tæt på Barnet. Bør læses.

https://socialraadgiverne.dk/taet-pa...FIldoKc#barnet

Tæt på Barnet

Alle børn har ret til en god start på livet. Børn, der har behov for hjælp, skal vide, hvor de trygt kan søge hjælpen, at de bliver lyttet til, og at vi kan sætte ind tidligt og hurtigt med hjælp og støtte. Det kræver nye tiltag, ændringer af loven, ordentlige rammer for arbejdet med sårbare børn og familier og et smidigere, mere fleksibelt system. Det kræver, at vi får lov at være tæt på barnet. Her kan du læse om Dansk Socialrådgiverforenings forslag til, hvordan vi sikrer tidlig og hurtig hjælp til sårbare børn, unge og familier.

BARNET

Flere end 50.000 børn og unge modtager hjælp til at håndtere sociale og psykiske udfordringer (Se ‘udsatte børn – nøgletal 2020‘ og ‘Danmarks Statistik: 52.000 Børn og Unge er udsatte‘) .

Hjælpen kan bestå af alt fra kortvarig familierådgivning til langvarig anbringelse uden for hjemmet. Sidstnævnte fylder meget i den offentlige debat, men langt de fleste sårbare børn bor hos deres forældre og modtager hjælp og støtte i hjemmet og daginstitutionen eller skolen.
Sårbare børn er lige så forskellige som alle andre børn, og de modtager meget forskellige typer af hjælp. Men fælles for dem er, at de kæmper med udfordringer, som de fleste børn ikke skal forholde sig til, og det har stor betydning for deres trivsel og skolegang. Knap hver tredje af de børn, der modtager hjælp, gennemfører folkeskolens afgangsprøve, de får ringere karakterer og langt færre tager en ungdomsuddannelse end andre børn. Derudover har forældrene i gennemsnit færre ressourcer end forældrene til andre børn.

De fleste sårbare børn modtager hjælp enten i hjemmet og/eller i daginstitution eller skole, mens knap 12.000 er anbragt uden for hjemmet enten i plejefamilier, på opholdssteder eller døgninstitutioner. Uanset om børnene bor hjemme eller ej, spiller forældrene stort set altid en afgørende rolle i børnenes liv. Derfor hænger hjælpen til børnene ofte sammen med hjælp til forældrene.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat