jeg føler virkelig med Jer
-Troede at min sag, der varede omkring 5 år var lang, men kan jo se, at flere af Jer bliver trukket endnu længere ud...
For 4 år siden kom jeg til 'min kommune' med en okay resssourceprofil og troede i min naivitet, at jeg blev visiteret til flex, for det ville jeg have kunnet magte på det tidspunkt.
Disse 4 år blev et sandt helvede med mistænkeliggørelse, ulovlig sagsbehandling gang på gang, et besøg på 'intensiv', et på en 'lukket' i 1 1/2 døgn,
da jeg havde fået at vide, at 'jeg kunne forblive på kontanthjælp til evig tid'.
En økonomisk nedtursrutchebane hvor jeg flere gange var ved at miste min lejlighed, som er ungernes og min tryghedsbase.
- Og sidst men ikke mindst alle ydmygelserne og nedgørelsen af mig, samt al den angst og usikkerhed hele det lange forløb medførte.
Selv min pensionssag blev syltet og varede i et 1/2 år og på den konto, mistede jeg at blive 'førstegangsandelsindehaver' af min lejlighed.
Jeg kunne have købt den for kun 80.000, hvis de havde overholdt deres sagsbehandlingsfrist. Nu koster den 350.000.....
Okay, jeg fik pensionen med et 1/2 års tilbagevirkende kraft og er nu ved at samle stumperne op, økonomisk og menneskeligt.
Ja - jeg er GLAD for at jeg endelig er førtidspensionist, men igen, skal lige hente mig, for adrelaninen holder ikke sådan lige op med at suse rundt i blodet fra den ene dag til den anden.
Tror jeg prøver at sige, at giv ikke op. Der ER håb, det KAN lade sig gøre!
Selv sådan en nærmest umulig kommune og den måde min sag blev behandlet på, endte så heldigvis forunderligt godt d. 19 dec. 07 - en dato jeg aldrig glemmer
Kærlige tanker fra
Mella