[A-Odense]

"Socialrådgiveren 4-2001 side 4-6



Ret og rimeligt for borgerne



Danske myndigheder skal vænne sig til, at dansk ret ikke kun kommer fra Folketinget. I mange tilfælde giver EU-ret og internationale konventioner en bedre retssikkerhed for borgeren. En retssikkerhed socialrådgivere er sat til at forvalte.



Af Flemming Nielsen



“Dansk socialret er ikke noget EU skal røre ved. For danske retsforhold har jo altid været mere end på omgangshøjde med, hvad der kræves i internationale og overnationale sammenhænge.”

Udsagnet her er ifølge jura professor Kirsten Ketscher den typiske holdning i kommuner, ministerier og organer i Danmark, der ser det som unødvendigt at sætte sig ind i andre retskilder end de nationale.

- Danske myndigheder er opdraget i et nationalt koncept, hvor alting foregår i Danmark og på dansk. Det er en stil, som har været god i mange år, men som ikke er god nok længere, for det er ligegyldigt for den enkelte borger, om deres retssikkerhed bliver varetaget af dansk lov eller i EU, så længe de får deres ret, siger Kirsten Ketscher.
Hun slår hermed fast, at borgerne risikerer at miste rettigheder, fordi kommunerne tror, at dansk lovgivning indeholder den bedste sikring.

- Både ministerier, kommunerne og andre organer tror, at dansk lovgivning er i harmoni med internationale love og regler. Det er de også som regel, men det er ingen naturlov, at internationale konventioner bliver lagt ind i dansk lovgivning, fortæller Kirsten Ketscher.

Hun slår hermed fast, at borgerne risikerer at miste rettigheder, fordi kommunerne tror, at dansk lovgivning indeholder den bedste sikring.

- Både ministerier, kommunerne og andre organer tror, at dansk lovgivning er i harmoni med internationale love og regler. Det er de også som regel, men det er ingen naturlov, at internationale konventioner bliver lagt ind i dansk lovgivning, fortæller Kirsten Ketscher.

Socialministeriet har et internationalt kontor, der arbejder med EU, nordiske og internationale relationer. Kirsten Ketscher mener, at det giver kommunerne en afventende holdning:

- Problemet ved at have et sådan kontor er, at folk får den opfattelse, at de ikke behøver tage sig af det. Men det er en gammeldagsholdning, at alt skal stå i den nationale lovgivning. Og kommunerne forventer, at Socialministeriet skriver til dem, hvis der er noget de skal vide. Sådan hænger det ikke sammen længere, siger Kirsten Ketscher.

Hun benævner de retskilder, der ikke kommer fra folketinget som indvandrede retskilder.
Det er socialrådgivere, der i kommunerne på egen hånd afgør sager om hjælp og støtte til borgerne. Derfor mener Kirsten Ketscher, at kommunerne og socialrådgiverne i særdeleshed skal være opmærksomme på de indvandrede retskilder:

- Som sagsbehandler må man være interesseret i at træffe de rigtige afgørelser. Det er klart, at man leder efter nogle argumenter, der understøtter ens afgørelser, og her er det naturligt at tage fat i den danske lovgivning. Men bagefter burde man tænke på, om der var andre retskilder, der støtter eller modsiger afgørelsen, mener Kirsten Ketscher.

Kirsten Ketschers kollega professor dr. jur. Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet er principielt enig i, at kommunerne skal tage højde for andre retskilder:

- Formelt set skal kommunerne tage højde for indvandrede retskilder, fordi vi i Danmark hæfter for disse rettigheder, som var det dansk lov. Det er således ingen undskyldning at sige, at kommunerne har myndighedsudøvelsen, og at en borgers rettigheder derfor kan krænkes. Reelt er det svært for kommunerne at tage fremmede retskilder med ind i deres daglige arbejde. Det kan være svært nok for jurister at arbejde med, så jeg forstår udmærket problematikken på et socialrådgiverkontor, siger Jens Vedsted-Hansen
Kirsten Ketscher efterlyser en praksis i kommunerne, hvor man aktivt bruger EU og internationale retskilder. Hun mener, at socialrådgivere gør brug af det, hun kalder de ydmyge retskilders princip:

- Jo mere ydmyg en retskilde jo bedre er det. Hvis man er tvivl om en afgørelse, spørger man en kollega i det tilstødende kontor. Hvis hun ikke ved noget, tager man telefonen og ringer til en anden i kommunen og spørger til råds, og får man heller ikke noget ud af det, så graver man et dokument frem, der er skrevet i kommunen. Og i alleryderste nød er der måske en, der får det lyse indfald at slå op i loven, siger Kirsten Ketscher.

Hun mener, at hvis man bruger denne arbejdsmetode, så er skridtet til at slå op i et EU-direktiv eller menneskerettighedskonventionen meget stor. Samtidig er der stor risiko for at træffe den forkerte afgørelse. Hun nævner et eksempel med en franskmand, der har fast bopæl i Danmark og fik udmålt sin folkepension til 32/40 af det fulde pensionsbeløb, hvilket svarede til hans opholdstid her i landet. Han klagede, men kommunen henvist til pensionslovens regler om optjeningstid og afviste, at borgeren havde rettigheder i forhold til en EU-forordning.

- Her er et tilfælde, hvor kommunen ikke har kendskab til en retskilde, der har alt afgørende betydning for EU-borgeres sociale rettigheder. Denne borger havde ret til fuld pension med baggrund i den nævnte EU-forordning, som har været i kraft her i landet siden 1. januar 1973. Eksemplet viser at det retslige fokus stadigvæk er præget af en snæver national forståelsesramme, der tager sit udgangspunkt i, hvad der kommer fra Folketinget, siger Kirsten Ketscher.

For det første er arbejdskraftens frie bevægelighed et centralt grundprincip i EU-retten sammen med at man tage sine rettigheder med et EU-land til et andet, således at landegrænser ikke udgør barrierer på grund af nationalitet. Dette ligestillingsprincip indebærer samtidig et forbud mod forskelsbehandling af EU-arbejdstagere på grundlag af nationalitet.

Imidlertid er optjeningsprincippet efter eksperters vurdering i strid med EU-retten, bl.a. for det indebærer brud på diskriminationsforbuddet som følge af forskelsbehandling på grund af nationalitet, da det ikke stiller arbejdstagere fra EU lige med danske arbejdstagere