Politiken skriver i går:
Citat:
|
Fagforbund finder fejl på fejl i sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen.
|
Men at de først får medhør i ASK og korrekte afgørelser, når der kommer en advokat ind i billedet.
Citat:
|
Det virker: Bare truslen om en advokat udløser sejr i sager om arbejdsskader
|
Hvorvidt dette også vil gælde arbejdskadede borgere uden fagforening i ryggen kan jo afprøves. Man bør måske overveje at få et velrenomeret advokatfirma til at kigge på ens sag for en vurdering.
Meget interessant bliver Ankestyrelsen også inddraget i denne artikel, idet fagforeninger også her må klage over ukorrekte afgørelser via advokater.
FOA bliver i artiklen gengivet for at have flg. holdning:
Citat:
Advokatbistanden er dyr for forbundet, men den virker. For ofte omgør myndigheden sin afgørelse umiddelbart efter advokathenvendelsen. Og undgår derved, at klagen går videre fra Arbejdsskadestyrelsen til Ankestyrelsen. Eller fra Ankestyrelsen til domstolene.
I 45 sager, hvor FOA’s advokatfirma sidste år udtog stævning mod Ankestyrelsen, omgjorde styrelsen således sin egen afgørelse i næsten halvdelen af tilfældene: 21.
|
Citat:
|
Også fagforbundet 3F stævner oftere Ankestyrelsen.
|
Om disse forhold alene skyldes djøfficeringen i det danske samfundet, hvor produktionskravenes gud og måltal hersker fremfor retssikkerhed og menneskelige værdier skal jeg lade stå her.
Men når vicestyrelseschef Jan Henriksen fra Ankestyrelsen oplyser, at der
Citat:
|
kun bliver ført 50-100 sager mod styrelsen årligt – og at styrelsen får medhold i tre ud af fire sager ved domstolene. Men en del sager når altså ikke til domstolene, fordi styrelsen selv omgør afgørelserne inden.
|
så er dette at betragte som et lille tal, selvom en del sager altså ikke når domstolene og derved kan skjule over et størretal. Desuden er der efter min mening noget odiøst i at alle tal omkr. sager ikke er offentlige tilgængelige, ligesom den måde der føres stastestik på omkr. afgørelser i forhold til kategorisering, som netop kan skjule hvor stor retssikkerheden reelt er.
Der bliver J.H spurgt til om en omgørelse i 21 sager ud af 45 ikke er for meget. Og vupti er der her omvendt tallogik i forhold til ovenstående alene pga. tallene efter J.Hs ikke er dækkende for alle afgørelser Ankestyrelsen træffer.
Ligesom der umiddelbart er uoverenstemmelse mel. de 2 fagforbundsoplyste tal for sager mod Ankestyrelsens afgørelser og Ankestyrelsen. Hvis disse 2 tal skal gå op efter skønsmæssig vurdering, så tegner alene FOA og 3F sig altså for samtlige klager over Ankestyrelsen. Hvilket virker usansynligt. Det er derfor mørketalene må ind, dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen (ligesom ASK) alene ved advokatbistand pludselig kan se at tidl. afgørelse ikke var korrekt.
Håber virkelig, at der fra Politikens side bliver fastholdt en afklaring på såvel ASK som Ankestyrelsen, så politikerne må melde klart ud:
vil vi have et samfund, hvor borgerne ikke kan blive betjent af de forskellige forvaltninger/institutioner uden proff. bistand?
skal der være retssikkerhed i DK, også uden advokatbistand?
er ASK og Ankestyrelsens arbejde at udøve korrekte afgørelser for alle borgere og ikke at tjene politikernes og djøfferne (i større og størr antal de samme såvel på borgen som udenfor) ønske om måltal til økonomisk besvarelser?
Alle sprørgsmål kan besvares med ja el. nej, og hvis nej, så kan man jo uddybe, vhordan man så har tænkt det.
Lighed et ved at blive en by i Rusland, lige så stille har det sneget sig ind alle vegne i forholdet mel. borgere og forvaltning, at man for at begå sig her skal have proff. bistand. Og så er det for en del sager gået nøkken videre, at der også skal tages advokatbistand og evt. domstolsafgørelser ind over.
De røde lamper burde blinke helt vildt for enhver politiker. Vi er inde og røre ved troen på om DK er et retssamfund, som gælder for alle.
Hvorfor spørgsmålet omkr. lighed også bør stilles til politikerne. Her er de godt nok pt. optaget af lighed mel. køn omkr. løn, hvilket jo også er centralt. Måske er det for at give indtryk af de går ind for lighed mel. kønnene, men ikke for borgerne generelt.
Man har vel lov til at spørge.
