Ja som overskriften siger, så er jeg blevet afvist som patient på et offentlig sygehus. Jeg har siden 2008 været til udredning for psoriasisgigt, og jeg mødte stor modstand fra lægerne, og ALTID når de fandt ud af jeg hang fast i systemet. Nogle var direkte lede over mig, og en læge har da også sagt til mig, at de ikke ville spilde penge på en MR scanning på "sådan en som mig!
Her det sidste år er det blevet så galt, at mine fingre er ved at være skæve som følge af gigten. Tit er det ikke engang gigtsmerter jeg mærker, men simpelthen fordi mine led er så skadede som de er nu. Jeg har af 2 omgange nægtet behandling, fordi jeg bliver så ked af det hver gang jeg får en sviner af en læge. Den eneste der har fulgt mig igennem hele forløbet har været min praktiserende læge, og hun har jo selvfølgelig også set mine ekstreme hævelser hver gang.
Jeg fik en ftp i februar måned, men ikke pga gigten - det er min psykiske sygdom der udløste den. Efter jeg fik min ftp er mine smerter blevet værre og værre, og nogle dage er jeg sengeliggende. Der måtte gøres noget nu, for jeg kunne ikke holde det ud mere, og blev henvist på sygehuset. Der gik LANG tid før jeg hørte noget fra sygehuset, nok 2 måneder. Jeg ringede også på sygehuset, for det kunne jo være mit brev var blevet væk, og sekretæren kunne ikke rigitg finde ud af noget, da jeg ikke fandtes i deres system.
Da jeg endelig modtager en tid er det noget udnerligt noget, jeg kommer heller ikke til hos en reumatolog, men en sygeplejerske, og hun må af flere omgange forlade rummet fordi hun skal have fat på en overlæge. Han kommer så aldrig, fordi han ikke har tid. hun kan jo godt se de er helt gal med mig, og det hun skulle var bare at jeg skulle få ind i hovedet, at sådan en patient som mig ikke er værd skænke en tanke.
Da vi er på vej hjem fra sygehuset ringer de deroppe fra og vil gerne have mig i MR scanner. Det synes jeg lød underligt, når hun havde sagt jeg ingenting fejlede og nu var afsluttet IGEN og var på vej hjem.
Jeg finder så ud af igennem min praktiserende læge, at overlægen på sygehuset første gang har AFVIST mig som patient og skrevet de aldrig ville se sådan en som mig igen - pga, at jeg var i det kommunale system! Han vidste bare IKKE, at jeg HAVDE fået min ftp, men regnede med jeg stadig søgte og sådan en som mig gad de ikke SPILDE deres tid på, sådan havde han ordret skrevet i det brev.
Nu bliver min behandling forsinket pga den overlæge
Og den bliver forsinket op mod et år, for jeg skal først i scanner om 1 måned, derefter skal jeg vente på en overlæge GIDER se på mine billeder og have en tid, ventetid 6 måneder. Hvis så den viser noget, så skal jeg vente yderligere på medicin! Det kan jeg simpelthen ikke, da jeg også har en datter jeg skal tage mig af - så jeg må betale til enten privathospital, eller som min læge gerne ville være behjælpelig med komme et andet sted hen til undersøgelse.
Jeg synes bare ikke det kan være rigtig man bliver afvist som patient fordi man er i den lave ende af gruppen. Og fordi man måske enten er ved at søge ftp, flexjob eller revalidering, er det jo ikke ensbetydende med man lyver om sin tilstand. Hvad hvis det havde været cancer eller blodpropper - var man så også blevet afvist ?!
Det var lige et lille surt opstød fra mig, for jeg forstår simpelthen ikke systemet i DK! Min familie ser hvordan jeg falder mere og mere fra hinanden af smerter og store hævelser, og min bror har truet med at gå til medierne og at jeg skal klage over den behandling. Men har man kræfterne til det ?