TimeGuest
Tak for tilbagemelding.
Titlen hentyder til følgerne af hvad min søn, og jeg, opfatter som overgreb i form af medicinering på bostedet. Fysisk og psykisk har det været vældig hårdt at komme videre, og kun fordi han selv har kunnet holde fast i sine gode rutiner og ringe til mig og tale tingene igennem når det blev for svært, har han langsomt fået det bedre, men der er stadig symptomer og frustrationer som plager ham, og: ”ikke vil gå væk”. Personalet har hinanden, teams, ledelse, ekstern psykologisk supervision osv. til rådighed. Konflikthåndtering, mediering eller andre samarbejdsværktøjer kom aldrig på tale til min søn, og det kan undre, at det er den, målt på alle parametre svage part, som er efterladt uden hjælp.
Kommunens mange fejl tilbage i tiden omfatter altså brud på FN`s børnekonvention om, at børn på 12 år skal høres, samt skriftlig trussel om tvangsfjernelse, hvis jeg ikke accepterede beslutning om skoleflytning, som de groveste
Men jeg vil da give dig ret i, at det er vigtigere at komme videre. Det synes jeg også vi har været gode til. Hver gang.
Ja, der er undersøgelser som viser, at en vis arvelighed kan spille ind i forhold til autismespektrumforstyrrelser, og det har vi i familien også talt om. Alle ingeniører har meldt sig!
Nej, spøg til side, det skal blive spændende med den kommende forskning på området.
Jeg har været medlem hos GUA foreningen nu Kompleks Autismeforeningen
http://www.kompleksautisme.dk/#!101 siden 2008, og fået uvurderlig hjælp og støtte til at forstå de livsvilkår som er. Det virkeligt svære ligger i, at finde kompetente medspillere til hverdag og udvikling.
Selvransagelse er som jeg ser det, en naturlig del af det at blive forældre til et barn med autisme. Jeg har virkelig også gransket min opvækst og udvikling uden at finde tegn, andre end hvad kan forventes, da vi alle har en rem af huden. Kan det tænkes at jobcenteret vil foreslå en udredning, deltager jeg selvfølgelig gerne.