Altså af det af pensionen han kan få udbetalt før tid (dvs efter skat har taget noget, og så er der sikkert også noget der forsvinder fordi man får den udbetalt før tid), kan de kræve at han lever af det der overstiger formuegrænsen.
Lad os lige se bort fra de pensioner hvor de skal se bort fra 50.000 ifølge det jeg linkede.
Vi siger at der står 100.000 kr.
Hvis den skal udbetales før tid tager skat og pensionsselskabet en stor bid, så man ville kunne få udbetalt 50.000 kr.
Hvis han så ikke har andet formue, må han "gemme" 10.000 kr af dem.
Dvs så skal han leve for 40.000 kr af dem.
Så kan vi se på det de skriver:
"§ 1. Kommunen ser i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v.
med tilbagekøbsret. Tidspunktet regnes fra ansøgningen om hjælp efter lovens § 11. "
Så i de første 6 mdr sker der ikke noget.
Hvis han så stadigvæk er på kh efter de 6 mdr:
"§ 2. Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af kapitalpension m.v., jf. § 1, stk. 1, som ikke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer o.l. "
Dvs efter de første 6 mdr, hvis så han har en aldersopsparing på lad os sige 60.000 kr, så skal de ikke længere se bort fra den, fordi den overstiger de 50.000 kr.
Tror det er en bagatel-grænse de har lavet, fordi de ved at man sjældent får særlig meget udbetalt hvis den er så lav.
Men formuen vil fortsat kun være det man kan få udbetalt.
Så lad os sige at den måske er på 60.000 kr.
Og lad os så sige, at får han den udbetalt, vil han få 10.000 kr.
Så er det jo under formuegrænsen, og det kan de ikke kræve at han lever for.
Men hvis han så har en opsparing i banken på 5.000 kr, så er hans samlede formue jo 15.000 kr (de 10.000 han ville kunne få udbetalt ved pensionen, og de 5000 i banken). Og så kan de kræve at han skal leve for de 5000 kr i banken.
Og så fremhævede jeg jo et stykke længere oppe: "med tilbagekøbsret". Hvis der IKKE er mulighed for at han kan få den udbetalt før tid, er det IKKE formue. For så kan han jo ikke få nogen penge udbetalt, og derfor kan de ikke kræve at han lever for dem.
----
Så til det med køb af køleskab, computer osv.
Alm/sædvanligt indbo er IKKE formue. Så tv, mobil, køleskab, seng osv er IKKE formue.
Indbo kan først begynde at blive betragtet som formue, hvis man f.eks. har et meget dyrt maleri hængende.
I vejledningen er det formueleret:
"kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale,"
Så hvis man har et hjemme-solarie stående kunne det muligvis også blive betragtet som formue.
(Det er også pga reglen om at sædvanligt indbo ikke er formue, at erstatning fra indboforsikring som udgangspunkt ikke ses som formue. Det skal jo netop dække sædvanligt indbo. Det er kun hvis forsikringen dækker nogen dyre arvesmykker, at de kan overveje at ikke se bort fra den del af erstatningen)
Hvis i går ud og bruger 10.000 kr på pc og computer fra kassekreditten, så er det jo ikke ekstra formue i har fået ind på kontoen.
Og de skriver i principafgørelsen:
"Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt, og beløbet er indgået på personens bankkonto."
Så at i bruger af kassekredit er IKKE formue.
Hvis han derimod går ud og køber en båd til 10.000 kr og bruger kassekreditten på det, så er det båden der er formue. Men det er ikke fordi det er betalt fra en kassekredit. Det er fordi ting som båd og sommerhus er formue.
(Og den ville de så ikke kunne kræve at han sælger, da den jo ikke alene overstiger formuegrænsen. Så det er kun hvis han har båd til 10.000 kr + opsparing på 5.000 kr i banken, at de kan kræve at han lever for 5000 kr af sin formue. Om han så sælger båden og lever for 5000 af de penge, eller lever for de 5000 på opsparingen, er op til ham at vælge)
Og så lidt da, bruger gerne tid på at uddybe de regler, for det er rart at vide hvad man må og ikke må
