Se enkelt indlæg
Gammel 03-04-2017, 10:53   #6
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Jeg synes at du skal tale med din læge om sagen og måske også vente lidt med sygemeldingen til du har været hos psykiateren, så han eller hun kan hjælpe dig i din beslutning.

Umiddelbart kan man sagtens melde sig syg uden at have en diagnose, som Peter Hansen her fra sitet altid skriver, de vurderer ikke ud fra diagnose men ud fra arbejdsevne, så det er ikke derfor jeg råder dig til at vente til du har talt med psykiateren, men mere fordi du til den tid kan tage din beslutning på et mere oplyst grundlag og der er jo kun 3 uger til.

Du har to års dagpenge, jeg ved naturligvis ikke hvor meget af tiden som allerede er brugt, men kun 22 ugers sygedagpenge, altså medmindre du kan få forlængelse, så rent økonomisk er dagpenge det bedste. Men naturligvis hvis du ved med dig selv at du er for syg til at kunne tage et job hvis du blev tilbudt det i morgen, så er det jo bedrageri at modtage dagpenge og du er nødt til at sygemelde dig.

Jeg spurgte min egen a-kasse som oplyste mig at når jeg er arbejdsløs og fuldtidsforsikret så SKAL jeg kunne tage et job på 37 timer hvis jeg får det og skal naturligvis også søge det.
Hvis jeg er deltidsforsikret så SKAL jeg kunne tage et job på 30 timer også selv om jeg inden jeg mistede jobbet havde 25 timer så skal jeg i arbejdsløsheds situationen kunne honorere mindst 30 timer for at kunne modtage deltids dagpenge, ellers er jeg for syg til dagpengesystemet.

Hvis du tager denne forklaring med i dine overvejelser om hvor vidt du rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet under de rette betingelser, så er det måske lettere for dig at tage din beslutning om du skal fortsætte på dagpenge eller om du skal hoppe over på sygedagpenge.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat