Se enkelt indlæg
Gammel 15-12-2008, 17:08   #5
gitteh
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 15-12 2008
Indlæg: 1
Styrke: 0
gitteh er ny på vejen
Hej Ayla

Hej
Vi er vist i samme båd - desværre. Jeg har også lavt stofskifte - med fine normale tal - men føler mig slet ikke fin og normal.
Min endokrinolog synes at jeg burde have det fint og det samme gør min egen læge - men endo. sagde at "der er ikke noget medicinsk galt med dig" - du må have problemer i dit liv - ja og min egen læge har nu sat mig på antidepressivt medicin.
Jeg har en fornemmelse af at det er stofskiftet der driller - har et lidt lavt T3 1,42 (1,1-2,50) og har prøvet T3 som tillægsmedicin - men det fik jeg det desværre endnu værre af.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve Armour - men ved ikke hvordan jeg skal få fat i en recept. Er nu på 4. dagen med et nyt antidepressivt medicin Mirtazapin, som gør mig døsig og groggy. Jeg er sygemeldt på 4 måned og spekulerer meget på om jeg vil kunne klare at komme tilbage på mit job og hvad jeg så skal gøre, hvis jeg ikke kommer tilbage. Har tænkt fleksjob ell. lign. - men det er vist ret svært at få anerkendt stofskiftelidelser som årsag til fleksjob? Min egen læge er ihvertfald af den overbevisning at jeg ikke kan være sløj med de fine tal. Ja og hvad gør man så?
Du siger at Armour har hjulpet - er du sød at skrive lidt om hvad godt det har gjort for dig og evt. hvilke bivirkninger det har?
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med nogen af dine spørgsmål - jeg er selv helt grøn i den forbindelse.
Jeg stresser meget over fremtiden og frygter meget at havne i en gråzone - kontanthjælp - som man jo iøvrigt ikke kan få hvis ens man tjener rimeligt.

Jeg har også en lille knude i hypofysen der skaber forhøjet prolaktin (mælkehormon) og jeg kan læse mig til at den ógså vil kunne skabe depression, træthed o.lign.. men igen siger lægerne at det ikke kan være den der er årsag til mine symptomer.
Jeg har været sygemeldt siden 1.9 med stress-nu også depression - men som sagt har jeg en mistanke om at det skyldes en af mine kroniske sygdomme - som det er svært når lægerne siger det modsatte. Men et eller andet er der jo galt og jeg kan mærke at min krop slet ikke fungerer som før - jeg kan ikke huske, tænke, jeg er træt, langsom, deprimeret, forkvalmet, fryser, hovedpine, fordøjelsesbesvær ja you name it - I have it!
Ønsker at der er sket dig godt nyt siden du skrev sidst.....
Kh fra en i samme båd
Mange hilsner
Gitte
gitteh er ikke logget ind   Besvar med citat