Se enkelt indlæg
Gammel 05-11-2015, 19:21   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
STAR`s svar til en borger.

Denne tråd handler om:

Må et medlem af regionens/kommunens Rehabiliteringsteam også sidde i kommunens Pensionsteam?


Jeg har et andet svar fra en anden borger.

Nu skal vi gribe sagen korrekt an og forsøge at holde fakta på bordet.

Hvad kan/skal vi gøre?

Muligvis skal der klages i den korrekte rækkefølge: Kommunen/Borgerrådgiveren---Ankestyrelsen---- sideløbende Tilsynet-------Indenrigsministeriet for at ende ved Folketingets Ombudsmand.

Jeg forventer ikke at svar fra STAR, DUKH og Beskæftigelsesministeriet munder ud i præcise svar.

Min umiddelbare mening om denne udvikling er forfærdelig. så man tager sig til hovedet over den manglende retssikkerhed i et retssamfund

Svar til borger fra STAR

I mail til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af 21. oktober 2015 har du spurgt, om det er lovligt, at en kommunalt ansat person både kan fungere som mødeleder i forhold til rehabiliteringsteamet, og samtidig være medlem af pensionsnævnet.

Efter din opfattelse er denne dobbeltrolle problematisk, da teamet indstiller til pensionsnævnet, som træffer afgørelse på baggrund af indstillingen.

Det bemærkes indledningsvis, at Styrelsen ikke træffer konkrete afgørelser. Styrelsen kan derfor alene udtale sig vejledende til det rejste spørgsmål.

Intentionen med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i borgerens sag. Det er kommunen, der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal sidde i rehabiliteringsteamet. For at understøtte, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats i praksis, er det afgørende, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde.

Det er styrelsens vurdering, at det kan indebære en risiko for inhabilitet, hvis en person både deltager i rehabiliteringsteamets sagsbehandling, og i den egenskab afgiver indstilling om, hvilken afgørelse der bør træffes, og samme person efterfølgende deltager i pensionsnævnets behandling af samme sag, hvor afgørelsen træffes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Der vil i den situation kunne opstå fare for, at den pågældendes bedømmelse af sagen i anden omgang vil være mere præget af et ønske om at forsvare et tidligere indtaget standpunkt end af en objektiv stillingtagen til sagen.

Efter styrelsens opfattelse har kommunerne mulighed for at indrette sagsbehandlingen på en sådan måde, at det kan undgås, at samme person deltager i sagsbehandlingen i to forskellige egenskaber, hvilket efter styrelsens opfattelse bør tilstræbes.

Dit spørgsmål kan således ikke besvares med et klart ja eller nej, men må bero på en vurdering af den konkrete situation.

Hvis du mener, der er begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen har du mulighed for at klage til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen, som er øverste ansvarlige for at tilrettelægge kommunens opgaver på en sådan måde, at bl.a. forvaltningsretlige krav til sagsbehandling mm. overholdes.

Hvis det drejer sig om en konkret afgørelse fx om tilkendelse af førtidspension, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som i forbindelse med klagesagsbehandlingen også vil kunne tage stilling til et eventuelt habilitetsspørgsmål.


Venlig hilsen

XXXXXX XXXXXX
Fuldmægtig


Jeg går i tænkeboks.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 05-11-2015 kl. 19:30.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat