Se enkelt indlæg
Gammel 09-09-2020, 17:26   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.740
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad er Arbejdsevnen og Funktionsevnen?

https://ccf.dk/raadgivning/socialraa...czoFMhHrDT3C1I

Og hvorfor kan det være vigtigt at din arbejdsevne er beskrevet?

Ordet "arbejdsevne" anvendes ofte i relation til sager som er funderet i Jobcentrene og hvor borgeren på grund af indgribende sygdom, handicap eller lignende er udfordret i forhold til at varetage et arbejde på helt almindelige vilkår.

I forhold til sager med Handicaptillæg og SU, er arbejdsevnen også relevant at beskrive.

Arbejdsevnen er et del-element af Funktionsevnen og det er rimeligt at antage, at hvis en person har store problemer og udfordringer med en væsentlig reduceret funktionsevne så er der også store udfordringer med arbejdsevnen.

Er der varige (livslange) problemer med at du ville kunne varetage et job på almindelige vilkår eller studere på fuldtid med et studiejob ved siden af, så er det yderst relevant at få beskrevet din (rest-)arbejdsevne

Hvis der er tale om en decideret arbejdsprøvning via praktik igennem dit jobcenter, så husk at det kan være vigtig at der er en beskrivelse af din generelle funktionsevne, dette forr at kunne lave en korrekt vurdering af arbejdsevnen.

En arbejdsevne beskrives minimum ud fra følgende forhold:

En tilbundsgående beskrivelse af dine individuelle og konkrete skånebehov
Hvor effektiv du er i en given opgave; målt i procenter op i mod en person uden nedsat arbejdsevne som klarer en opgave fuldt ud og til normeret tid
Hvis der er behov for hjælpemidler skal dette også belyses.
I enkelte tilfælde kan det være praktisk umulig at iværksætte en praktisk afklaring af arbejdsevnen. Funktionsevnen kan være alt for lav til at praktik er mulig.
I disse tilfælde er det et lovkrav at Kommunen udarbejder en grundig og tilbundsgående beskrivelse af din funktionsevne.

Hvad er funktionsevnen?

Og hvorfor kan det være vigtigt at DIN funktionsevne er beskrevet.

Ordet ”funktionsevne” går igen flere steder i den sociale jungle af jura, vejledninger og skrivelser og en beskrivelse af en borgers funktionsevne er ofte et hovedgrundlag og et lovkrav for bevilling af visse typer hjælp under Serviceloven. Også visse typer sager inden for beskæftigelsesreglerne gør brug af beskrivelser af funktionsevnen.
Funktionsevne er en samlet betegnelse for det enkelte menneskes muligheder for at udfolde sig fysisk, psykisk og socialt. (F.eks. er arbejdsevne kun en mindre del af den samlede funktionsevne).

Når kommuner skal beskrive en borgers funktionsevne bruges ofte ”Voksen Udrednings Metoden” (VUM).
(Læs mere om VUM her)

Her benyttes særlige skemaer, og det er ofte en ergoterapeut eller fagpersoner med lignende fagligheder der udarbejder undersøgelsen.
Hvis du selv skal beskrive din funktionsevne, så er VUM oftest alt for kompliceret og kræver indgående viden om metoden før man kan gå i gang.

Voksenudredningsmetoden, VUM

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaen...edningsmetoden

Derfor anbefaler vi at du bruger et mere simpelt skema. Det var tidligere kaldt et ”samtaleskema”.
Foreningen har redigeret i og udarbejdet et skema som du kan få tilsendt på mail af vores socialrådgiver.

Socialrådgiveren vil også gerne guide og hjælpe dig.

Når skemaet er udfyldt så anbefaler vi at du deler det med relevante aktører i din sag, f.eks. sagsbehandler, jobkonsulent, læger og andet sundhedspersonale.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat