Se enkelt indlæg
Gammel 25-08-2020, 08:16   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Muskelsvindfonden: I pensionsdebatten bliver de reelt syge og nedslidte glemt

https://www.altinget.dk/arbejdsmarke...bs_qeRRXraXiTA

Af Lisbeth Koed Doktor
Formand for Muskelsvindfonden

Et folketingsvalg lurer lige om hjørnet, og det fyger med politiske godbidder til utilfredse vælgere. Flere af oppositionspartierne har noteret sig den store utilfredshed med behandlingen af syge og nedslidte.

Socialdemokratiet har under overskriften ”En ny ret til tidlig folkepension” erklæret, at de ”mest nedslidte fortjener også en værdig pension”. De henviser til, at det skal være muligt at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det er rimeligt, efter at man i mange år har bidraget til samfundet.

Det Radikale Venstre ønsker en bedre adgang til seniorpensionen, men ingen lader til at koncentrere sig om dem, der reelt er syge eller nedslidte, uanset alder eller tidligere arbejdsevne. Ingen griber de mange opråb fra organisationerne bag VærdigReform, som tager udgangspunkt i det enkelte menneske.

Sygdom og ulykke kender ingen alder
Muskelsvindfonden er med i initiativet VærdigReform sammen med i alt 63 organisationer, der alle har den praktiske erfaring med dem, der kommer i klemme, når de ikke kan være på arbejdsmarkedet på grund af deres helbred.

En førtidspension er ikke noget, man kan gøre sig fortjent til. Pointen er netop, at alle kan blive ramt af ulykke og sygdom, som fratager dem muligheden for at arbejde.

Sygdom og ulykke kender ingen alder.

Derfor virker det omsonst at tale om bedre seniorpension eller tidligere folkepension, når det, der er behov for, er en løsning til de mennesker, der ikke kan klare sig selv på arbejdsmarkedet.

Det handler hverken om alder eller uddannelse, men derimod om et menneskeligt medansvar for at tage hånd om dem, der ikke kan klare sig selv.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat