Kan se her, at det de vil tilbyde dig er motion Samt kognitiv terapi, har det igennem de sidste år , må du kunne bruge det til dit nej.
http://www.psykiatri-regionh.dk/menu...G+RETTIGHEDER/
Du kan også dokumentere at det er migræne, og ikke noget uidentificeret ondt i livet, eller hvordan du takler din migræne og medicinering.
Ser ud til at de mener at man skal lære at leve med lidelsen så er det ikke så slemt
Lad være med at afprøve alle mulige useriøse /tilfældige piller mm, og doktorshopping for så tror de at du er kandidat til Laison , kræv at blive taget alvorligt
Migræneklinik er bestemt mere seriøst end liaison, lyt til Peter mfl
Prøv at læse den vrøvlede pjece fra Sundhedsstyrelsen
Www.funktionellelidelser.dk,
OM FUNKTIONELLE LIDELSER
Omkring 6 % af befolkningen har en funktionel lidelse i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet. Det svarer til ca. 300.000 danskere. Halvdelen af disse er så syge, at de har svært ved at passe deres arbejde.
Der er mange myter om funktionelle lidelser, og mange patienter oplever at blive mødt med fordomme. Fordommene skyldes som regel uvidenhed og misforståelser.
Hvad er en funktionel lidelse?
En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.
Gennem de seneste år er der blevet forsket intensivt i årsager og behandling af funktionelle lidelser. Forskningen er på ingen måde afsluttet, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som vi håber at kunne få afklaret gennem den fortsatte forskning.
Der er blandt forskere og behandlere bred enighed om, at:
Årsagen til funktionelle lidelser er multifaktoriel, og forståelsen af de funktionelle lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er rent fysiske eller udelukkende psykiske.
Ved funktionelle lidelser er hjernen sandsynligvis involveret. Man har ved skanninger fundet forandringer i den måde hjernen reagerer, når kroppen udsættes for smerte. Årsagen til disse forandringer og betydningen af dem er ikke endelig klarlagt.
Funktionelle lidelser skyldes ofte en kombination af medfødt sårbarhed og belastning eller stress. På samme måde som nogen kan reagere med depression eller angst, kan andre reagere med fysiske symptomer, når de udsættes for større belastning, end de kan klare.
Funktionelle lidelser kan behandles med kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning. Nogle patienter kan have gavn af medicinsk behandling, ofte i form af antidepressiv medicin.
Funktionelle lidelser er en reel sygdom
Patienterne er ikke ”indbildt” syge, og der er ikke tale om patienter som lyver, snyder eller overdriver for at opnå sociale ydelser
Forskningen viser, at mange patienter kan blive raske. De fleste kan få en betydelig forbedret livskvalitet. Men en del vil skulle blive ved med at tage hensyn til deres krop og lære at leve med den funktionelle lidelse på samme måde, som man kan lære at leve med andre kroniske sygdomme som fx astma eller diabetes.
Forholdsregler og diagnose
Hvis hovedpine ikke kan afhjælpes med almindelige hovedpinepiller, kan der være tale om migræne. Man bør kontakte lægen, der på de typiske symptomer som regel kan stille diagnosen. Har man migræneanfald, kan man prøve at finde de udløsende årsager og undgå disse. En hovedpine-dagbog, hvor man skriver om sine anfald, og hvad man foretog sig og spiste i tiden op til anfaldene, kan afsløre eventuelle sammenhænge. P-piller kan også udløse migræne-anfald. Det er vigtigt at huske, at migræne er en ufarlig sygdom.
Behandling af migræne
Behandlingen af migræne består af to ting, anfaldsbehandling og forebyggelse af nye anfald.
Anfaldsbehandling
For migræne uden aura kan anfald til tider behandles med almindelige smertestillende medicin, så som panodil og acetylsalicylsyre, og kvalmestillende medicin. Ellers er den mest almindelige behandling kar-sammentrækkende midler. Der findes flere forskellige typer, og måske skal man prøve nogle forskellige for at få den bedste effekt. Man skal dog være forsigtig og kun tage pillerne efter lægens anvisning, da de i sig selv kan give en meget kraftig hovedpine, f.eks. hvis de tages for hyppigt. Midlerne kan også fås som næsespray, stikpiller, etc. Hvilket kan være praktisk, når man har kvalme og opkastninger.
Forebyggelse af anfald
Hvis man har mere end to anfald pr måned, og hvis anfaldene er så kraftige, at de er stærkt generende eller invaliderende, kan man give forebyggende behandling. Dette kan f.eks. være beta-blokkere. En forebyggende behandling bør følges nøje af ens praktiserende læge.
Migræne har et svingende og meget individuelt forløb men klinger oftest af med alderen.
Fra sundhedsguide.dk
Det er meget mærkeligt, her på den officielle side står der intet om at migræne behandles med liaison!
Sig at du ikke er til udokumenterede eksperimenterende forsknings forsøg,