Se enkelt indlæg
Gammel 26-04-2017, 19:14   #2
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Hej Sød

Uden at vide eksakt hvad du fejler og hvad der allerede er afprøvet, så er det lidt svært at vide om du kommer i ressourceforløb når sygedagpengene udløber, eller om du kommer i et afklaringsforløb.
Normalt ender folk i jobafklaringsforløb når sygedagpengene udløber uden at være rask nok til at genoptage arbejdet.

Med hensyn til ydelsen er det ligegyldigt om du kommer i ressourceforløb eller i jobafklaringsforløb da man får samme ydelse, nemlig ressourceforløbsydelse, som du skriver modregnes indtægter fra private pensioner.

Det er en smule svært at forklare den eksakte forskel på de to forløb da det er svært at finde links som indeholder beskrivelse af et jobafklaringsforløb, mens man let kan finde links der beskriver muligt indhold af ressourceforløb.
Men ressourceforløbet er noget der normalt tilbydes syge som er i "fare" for at komme på pension, de er beregnet til at forsøge at forbedre arbejdsevnen.
Jobafklaringsforløb kan vel nærmere betragtes som sygedagpenge på et lavere ydelses niveau, et forløb man bliver tildelt så arbejdsprøvninger, udredninger og behandlinger som trækker ud kan blive færdige.

Når du når revurderingspunktet skal kommunen vurdere hvad der skal ske i fremtiden, betragtes du som rask nok til at forsørge dig selv, er du i målgruppen for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller pension?

Når de har besluttet skal de lave forberedelserne og sende dig i rehabilteringsteamet og hvis du bliver tildelt enten et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb så skal der laves en plan for hvad du skal gennemgå i løbet af det tildelte forløb og i hvor lang tid forløbet skal løbe.

Hvis du tildeles et ressorceforløb kan det vare fra 1 år til 5 år, og hvis du får et jobafklaringsforløb kan det vare 1 til 2 år.
Dog har kommunen i begge tilfælde mulighed for at sende dig tilbage til rehabilteringsteamet når forløbet er slut og anmode om at du får endnu et forløb, jeg ved ikke om der findes et maksimum.
Antallet af år vil jeg tro bør afhænge af det indhold kommunen ønsker at du skal gennemgå i forløbet, men hvis det er en kommune som er interesseret i at sylte dig eller hvis kommunen mener at du vil blive mere rask hvis du får "fred" i nogle år, så kan du i teorien få et forløb på 5 år kun indeholdende varmtvandsbassin eller lignende.

Så vidt man kan læse fra svar på spørgsmål offentliggjort på star.dk så fungerer det sådan at hvis du pålægges en "opgave" det kunne være varmtvandsbassin, psykolog eller fysioterapeut så skal der betales for det i forløbet.
Dog har jeg læst om en bruger her på siden som var tvunget til at gå til behandling og at de samtidigt krævede at vedkommende selv betalte selv om h*n ikke havde råd, ellers blev vedkommende betragtet som usamarbejdsvillig, jeg ved ikke hvordan det endte.

Med hensyn til om du har pligt til at gå til varmtvandstræning, hvis det er det de har givet dig som opgave, selv om din ressourceforløbsydelse er på 0 kr. grundet modregning fra din private pension, så er svaret ja.
Så længe du er i ressourceforløb/jobafklaringsforløb så "ejes du" af kommunen også selv om du ingen penge får.
Du kan vælge at droppe ud af det kommunale system og kun få udbetalt din private pension, men så har du også droppet chancen for at få fleksjob eller offentlig pension og skal måske starte forfra hvis du på et senere tidspunkt fortryder.

Nørd
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat