Se enkelt indlæg
Gammel 17-04-2018, 14:20   #4
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
I skal være opmærksomme på at der skal være sket en social begivenhed forud for at han søger kontanthjælp, ellers er han ikke berettiget.
Den sociale begivenhed kunne være at han er smidt af sygedagpengene med henvisning til kontanthjælp, eller at dagpengeretten udløber og han stadig er arbejdsløs.
Her skal han så søge om kontanthjælp med det samme og må så oplyse kommunen om sin økonomiske situation og får afslag med besked om at han skal leve af sin opsparing og om xx antal måneder kan han få kontanthjælp.
Kommunen deler nemlig opsparingen op i bidder som svarer til kontanthjælp og beslutter på den måde hvor meget han må bruge om måneden.
Hvis han derimod ikke søger kontanthjælp når den sociale begivenhed er sket, men bare lever af opsparingen til han er løbet tør for penge eller kun har 10.000 tilbage, så mener jeg ikke længere at det er muligt at få bevilget kontanthjælp.

I bør også være opmærksomme på at han kun kan få kontanthjælp 6 måneder før han hæve sin pensionsopsparing og leve for den, medmindre at han er heldig at have en af de pensionsopsparinger der ikke kan hæves før tid.
Der ses dog bort fra en opsparing på 50.000 for enlige og 100.000 for ægtefæller.

Med hensyn til sygesagen, er han blevet afskediget fra arbejdet og har gået arbejdsløs i to år uden at finde et job og nu er han faldet ud af dagpengesystemet?
I nævnte tilfælde vil han nemlig være totalt ukendt for det kommunale system.
Hvis der er sket noget i den stil vil jeg foreslå at han kontakter kommunen og anmoder om at de starter en sygesag op med henblik på fleksjob.

Desværre er der en stor risiko for at han nok kommer til at skulle i arbejdsprøvning og eventuelt andre indsatser som selvforsørgende.
Det siges også at personer som ingen indtægt har og derfor er billige i drift hos kommunen ofte bliver syltet.
Men efter min mening kan det kun gå for langsomt med at kontakte kommunen og få åbnet en sag og komme i gang.
Hvis det er rigtigt at selvforsørgende personer bliver syltet oftere end andre er der ekstra god grund til at komme i gang og til at du hjælper ham undervejs med at holde kommunen oppe på mærkerne.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat