[phhmw]

http://ugh.uhdanmark.dk/retssikkerhe...dvis-af-sager/

Når socialrådgivere på vegne af kommunen træffer afgørelser på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, får det praktisk talt aldrig juridiske konsekvenser. Samtidigt sparer kommunen typisk penge. Ikke kun på de sager, som der ikke bliver klaget over, men ofte også på dem de taber!

Men hvordan kan det være, at kommunerne med deres veluddannet personale, i den grad fejler?

For det første, så er de relevante love og cirkulærer ofte komplekse og forandres jævnligt med nye politiske tiltag. Omvendt så arbejder socialrådgiverne typisk inde for et specifikt felt, hvor man vel kan forvente, at de forholdsvis hurtigt oparbejder det nødvendige kendskab til lovgivningen.

For det andet, er det velkendt, at der eksisterer et stort arbejdspres på socialrådgiverne. Hvis ikke man rigtigt kan nå det man bliver bedt om, så stiger risikoen for fejl selvsagt. Ligesom det måske også bliver mere fristende at springe over hvor gærdet er lavest.

For det tredje, så skal kommunen både træffe alle disse afgørelser og få et oftest meget stramt budget til at række. Det betyder med andre ord, at den kommunale forvaltning har et økonomisk incitament til at træffe afgørelser, der er så billige som muligt. Det er forhåbentligt de færreste kommunale medarbejdere, der bevidst træffer lodret forkerte afgørelser. Men mange sager bygger på skøn af en eller anden art og der kan man måske godt forestille sig, at folk kan være påvirkelige.

Det kan betale sig at snyde borgerne

Autorisation

I forlængelse af problemet med retssikkerheden, er det værd at bemærke, at sagsbehandlerne / socialrådgiverne ikke er underlagt autorisation. Det betyder, ifølge socialrådgiver Mette valentin, som i sin blog-artikel ”Hvorfor skal vi socialrådgivere ikke have autorisation og dermed kunne stilles fagligt til ansvar?”

Hilsen Peter

Bilag
https://ensocialrdgiversbekendelser.wordpress.com/

68.083