[gunvor]

Hej Fabrix

Ricky påpeger ganske rigtigt principafgørelse D-9-02 fra Ankestyrelsen, som er en afgørelse, hvor Ankestyrelsen netop præciserer, hvordan § 27, stk. 1, nr. 2 skal tolkes.

I din kommunes afgørelse begrunder de flg. ud fra denne §:

2)Der er ikke grundlag for at gennemføre (yderligere) afklarende foranstaltninger jf. den samlede vurdering af pågældendes arbejdsevne (rp).
Der lægges særlig vægt på at xxxx stadig er i behandling, prognosen er usikker og hendes tilstand ikke er stationær. Derfor vil iværksættelse af afklaringsforløb på nuværende tidspunkt, ikke give et korrekt billede af den reelle arbejdsevne.

Hele D-9-02 omkr. netop præcisering lyder flg. (Ricky har glemt et par væsentlige opfyldende krav):

Ankestyrelsen lagde til grund, at det overordnede formål med bestemmelsen i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2, ifølge bemærkningerne til lovforslaget er at forlænge dagpengeretten med op til 2 x 13 uger, hvis der på det tidspunkt, hvor der ikke er andre forlængelsesmuligheder, mangler en afklaring af sikredes arbejdsevne til brug for beslutning om, hvilken hjælp der videre skal tilbydes, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Ankestyrelsen fandt på baggrund af bemærkningerne til lovforslaget som udgangspunkt ikke, at en uafklaret helbredsmæssig situation er til hinder for at forlænge efter bestemmelsen. Det må dog forudsættes, at det på afgørelsestidspunktet vurderes, at afklaringen af arbejdsevnen forventes at ville kunne ske inden for højst 2 x 13 uger.

Link: http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/ søg på D-9-02, husk bindestreg, så kan ud læse hele 2 afgørelser på netop denne §. Med samme præcisering.

Bemærk at de 2 x 13 uger er pga. af afgørelsen er fra 2002, hvor det i dag er en anden tidsperiode, nemlig 2 X 39 uger. Men samme §.

Mine fremhævninger: det væsentlige i forståelse for denne § er, at du for tidspunktet for forlængelse har en lægefaglige vurdering af, at du inden for tidsperioden på 2 x 39 uger kan være afklaret. Dvs. at lægen/psykiaterne mener at du pt. er inde i en stabil behandling og konkret diagnose, som peger mod at du inden for dette tidsrum kan komme i et afklaringsforløb på ca. 3 mdr. inden udløbet af de 2 x 39 uger, gerne noget tid før, idet sagen jo skal genvurderes ect. inden udløb. Altså her en "prognose" for at din prak. læge og psykiater mener at du kan indgå i et sådan forløb inden for denne tidsperiode.

Din prak.læge virker til at have forståelse din problematik i forhold til din sygdom, men eft. min mening mangler vedkommende forståelse for det "gab" der er mellem lægefalige udtalelser og kommunens tolkning af dem. Hvilket nok har været udslaggivende for din manglende forlængelse. Ud over selvfølgleig du bliver ramt af også en lokal psykiater, som ikke vil modtage en patient (som jg læser det) før man er på bestemt dosis medicin. Hvilket ryster mig lidt.

Som lille eks.:

Der kan evt. indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvis der ønskes yderligere lægelig belysning af situationen.

Mine fremhævninger, hvor din prak. læge bløder sin sætning alt for meget op. Din prak. læge kan selvfølgelig ikke diktere kommenune til dette, men det ville hjælpe med en mere håndfast skrivning af en sådan anbefaling. Hvilket du måske bør have in mente, hvis du fremover har brug for en statusattest fra denne, el. andre.

Mange hilsner

Gunvor