Se enkelt indlæg
Gammel 26-02-2020, 21:40   #20
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Desværre en korrekt analyse og kloge ord af Lisbeth Riisager Henriksen

https://www.facebook.com/lisbethriis...22082941236637

'HYKLERI' ER KUN EN UNDERDRIVELSE

Jeg har fulgt de massive forringelser af social- og beskæftigelsespolitikken siden Mette Frederiksens (S) tid som beskæftigelsesminister (2011-2014).

Aldrig tidligere i mit liv har jeg mødt så alvorlige og skadelige konsekvenser for syge mennesker og så stor ligegyldighed og foragt fra nogen minister i dansk politik.

Trods utallige kritiske høringssvar, debatindlæg og direkte breve til hende og den øvrige daværende regering fra en lang række af fagforeninger, patientorganisationer, fagfolk, syge og pårørende med sygdom inde på livet, som kom med advarsler om katastrofale takter i disse love, afviste Frederiksen og hendes allierede igen og igen advarslerne; alt imens de endog tillod sig at fremføre propaganda om, at regeringen med sine reformer gjorde så meget godt for de syge.

Disse meget gennemgribende forringelser har præget syge mennesker i tusindvis lige siden, ligesom mange nye forringelser løbende er kommet til og har summeret sig op - eller sagt omvendt: rettighederne er blevet beskåret efter salamimetoden: bid efter bid efter bid efter bid.

Så skal man da høre Mette Frederiksen foregive i eksempelvis en debat i 21 Søndag hos Kåre Quist i aften, at hun og Socialdemokraterne sandelig går op i at skabe "velfærd" til borgerne og at tage udgangspunkt "i virkeligheden". Hun bruger udtrykket "Gud hjælpe mig".

Jeg må nok sige, at jeg synes, hun misbruger Guds navn her, når hun lader, som om hun, sine meritter til trods, både har Gud og velfærden på sin side. 'Hykleri' er kun en underdrivelse, når jeg skal beskrive den lede og kvalme, jeg har i mig, når jeg skal høre på sådan noget spin.

Det gør det kun desto vigtigere for mig - i hvert eneste debatindlæg, jeg overhovedet kan komme til det, når jeg skriver om disse forringelser - at bringe Mette Frederiksens navn i erindring som den, der bærer det allerstørste ansvar for de store skader og den uretfærdighed, som mange af de mest syge borgere i dette land har lidt siden hendes tid som beskæftigelsesminister. Som den, der med god mine gennemførte de første massive, uretfærdige forringelser af forholdene for nogle af de mest værgeløse.

Glem aldrig hendes gerninger og alt hendes væsen!

Gid, journalister i sådanne interviewsituationer ville spørge hende direkte om, hvad det er for en "virkelighed" og for en slags "velfærd", hun påstår at have hjerte for, siden hun fandt det okay at fratage i tusindvis af syge mennesker deres lige så berettigede velfærd siden 2012.

Gid, de ville afsløre hende som den, hun er: En kynisk karrierepolitiker, der uden tøven indførte social dumping af mennesker med handicap i fleksjob, gjorde det ualmindeligt svært at få førtidspension selv for de mest syge og fratog mennesker retten til at være syge på sygedagpenge i mere end 22 uger bortset fra helt undtagelsesvist.

Gid, de ville huske, hvordan hun helt generelt og kategorisk har nedværdiget den del af befolkningen, som midlertidigt eller varigt er ramt af sygdom eller funktionsnedsættelser - og konfrontere hende med denne dehumaniserende indstilling.

Skal vi ikke vise hendes potentielle vælgere, hvilken virkelighed Mette Frederiksen har skabt - eller rettere: ødelagt - for i tusindvis af mennesker?

Her er lidt fra 2017 om hendes første reform:


https://www.altinget.dk/social/artik...jkxiccHl4ND8mc

Og her er en opsummering fra 2016 af, hvordan mennesker med handicap helt generelt er kommet under stærkt politisk pres:

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1749

phhmw

Siden jeg var 14 år har jeg været en socialdemokrat, men desværre har udviklingen, herunder Mette Frederiksens fremfærd og bekymrende særdeles dygtige argumentationer for hendes krav for fremtiden, være så skurrende i mine øre, at jeg i dag må tage afstand for Socialdemokratiet.

Hilsen Peter 1948
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat