Se enkelt indlæg
Gammel 11-04-2013, 18:38   #18
Hans
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-01 2008
Lokation: Aalborg
Indlæg: 241
Styrke: 17
Hans er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af søsser98 Se meddelelser
vil det så sige at får man ikke pension (har søgt § 17 på det foreliggende) så er det rehabiliteringsteam der tager over og skal finde ud af hvordan man udvikler arbejdsevnen og ikke en alm arbejdsprøvning man skal igennem ???
Ikke helt og så alligevel

Den korte version

Hvis indstillingen fra rehab.teamet bliver noget andet end pension, og du senere får afslag i pensionsnævnet, vil din fremtidige indsats være den, som rehab.teamet har indstillet til, og sagen bliver sendt til den sagsbehandler, som er ansvarlig for denne indsats.

Den lidt længere version

En § 17 vil skulle forløbe således:

Borger indgiver ansøgning om pension.

Sammen med sagsbehandler udarbejdes der rehabiliteringsplanens forberedende del.

Borger og sagsbehandler møder rehabiliteringstemaet, som efterfølgende laver en indstilling jf. min tidligere beskrivelse - eller visiterer til et ressourceforløb.

Da der er tale om en § 17, skal sagen upåagtet rehab.teamets indstilling afgøres i et pensionsnævn.


Hvis der gives afslag på pension, træder man et skridt tilbage, hvilket er rehab.teamet, og man ser på deres indstilling/visitering.
Rehab.teamet sagsbehandler ikke.

Hvis sagen sendes retur til jobcentret og sagsbehandling efter beskæftigelseslovgivningen, kommer sagen nok retur til sagsbehandler, som i forvejen havde sagen.

Indstilles der til fleksjob, skal sagen afgøres af den myndighed, der afgør flekssager, og sagen overdrages en til medarbejder, der har med arbejdsløse fleksjobbere at gøre.

Visiteres der til ressourceforløb, overdrages sagen til en koordinerende sagsbehandler.


Og så OBS:

Der er jo ikke rigtig den store praksis på området endnu. Lovgivningen blev vedtaget lige før jul og trådte i kraft lige efter nytår, så kommunerne havde lige over en uge til at tilpasse sig. I nogle kommuner er der end ikke helt etableret et rehabiliteringsteam endnu.
Der er ikke vedtaget mange ressourceforløb i kommunerne.

Ovenstående er sat sammen efter mit kendskab til lovgivningen og den spæde praksis i en lille håndfuld kommuner, men folk vil altså godt kunne opleve små afvigelser.

Den koordinerende sagsbehandler i et ressourceforløb kunne f.eks. sagtens være den sagsbehandler, der i forvejen havde sagen.
Hans er ikke logget ind   Besvar med citat