Se enkelt indlæg
Gammel 24-11-2012, 13:48   #1
Henrik Herløv
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 20-02 2012
Indlæg: 22
Blog Indlæg: 2
Styrke: 13
Henrik Herløv er ny på vejen
Tørre tårer over bettina posts afgang som socialrådgiverformand.

Bettina Post startede som forsvarer for de udstødte og socialpolitikken, men endte som talerør for Mette Frederiksens forringelser af førtidspension og kontanthjælp.

1. Så er Bettina Post gået af som formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hun begyndte - under den borgerlige regering - som en varmhjertet forsvarer af sociales rettigheder over VK´s besparelser og forringelser. Bl.a. argumenterede hun energisk imod VK ´s forslag til reform af førtidspension og fleksjob.

Det var dejligt at høre.

Så langt så godt.

2. Men da regeringen skiftede og Mette Frederiksen kom til, var det som om der kom andre boller på suppen fra Bettina Post. Selvom Mette Frederiksens reformforslag vedr. førtidspension og fleksjob i store træk var det samme som den borgerlige regerings, optrådte Bettina Post nu som varm forsvarer af Mette Frederiksens reformer.

Og højreudskridningen blev for alvor tydelig, da hun på eget initiativ for åben TV - skærm ligeud erklærede sig som tilhænger af Mette Frederiksens planer om, at kontanthjælpen for unge 25 til 29 - årige skal halveres.

3. Det blev da også bestyrelsen i Socialrådgiverforeningen for meget og hun blev kaldt til orden og mindet om, at hun altså repræsenterede foreningen og at der efter flertallets mening ikke var socialfagligt belæg for hendes udtalelser.

Denne demokratiske tilrettevisning blev hun så utilfreds med, at hun selv gik som formand.

4. Den nye formand Majbritt Berlau vil forhåbentlig undgå tilsvarende "højresving".

Jeg savner den oprindelige varmhjertede forsvarer af socialpolitik, men græder tørre tårer over den senere Mette Frederiksen tilhængers afgang.


Henrik Herløv Lund
Henrik Herløv er ikke logget ind   Besvar med citat