Se enkelt indlæg
Gammel 28-07-2017, 16:33   #5
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Jeg vil selvfølgelig tage forbehold i at jeg ikke har set hverken kommunens afgørelse eller anken, men ud fra din beskrivelse hvor kommunens medarbejder tilsyneladende på egen hånd agerer læge og ud fra den principafgørelse jeg selv brugte hvor der står at der skal være lægeligt belæg for kommunens beslutning, så tror jeg at du har meget store chancer.

Men det er klogt at du ikke tager glæden på forskud, I forbindelse med min egen sag tænkte jeg at den var så klokkeklar at jeg burde få medhold helt eller delvist, men alligevel sad nervøsiteten og gnavede i maven, jeg har læst meget om hvordan Ankestyrelsen er kommunernes bedste ven og virker som om de gerne vil hjælpe kommuner med at minimere deres udgifter.

Det er klart at man ikke kan forblive på sygedagpenge for evigt og hvis man er rask så er det vel fair at blive raskmeldt.
Og da sygedagpengene er til syge som forventes at kunne blive rask inden for en overskuelig fremtid, så er det vel også fair at kommunen standser sygedagpengene på et tidspunkt, når sygdommen er kronisk, men kun hvis de følger loven og sender borgeren i jobafklaringsforløb og belyser arbejdsevnen inden de beslutter at borgeren er parat til det ordinære arbejdsmarked.
Efter det du skriver er det jo ikke urimeligt at sygedagpengene standses, men som du selv skriver ville det jo være rimeligt at du blev sendt videre til jobafklaringsforløb i stedet for at bare få standset ydelsen formentligt med henvisning til at søge kontanthjælp.

Jeg har desværre bare en fornemmelse at det er det nye sort for kommunerne at standse sygedagpengene for personer på vej ind i systemet og sende sygemeldte fra sygedagpenge og ud i selvforsørgelse og kontanthjælp i stedet for at bruge jobafklaringsforløb som det er sket både for dig og mig og for andre jeg har læst om.

Umiddelbart kan jeg kun se to ting som I bør gøre, aktindsigt i Ankestyrelsen og evt. aktindsigt hos kommunen, hvis I ikke allerede har en sådan.

Så kan I sammenligne om alle de sagsakter de har hos kommunen også er sendt videre til Ankestyrelsen.
Da du også burde have en ide om hvilke status attester der er lavet hos lægen og tjekke om de også er i henholdsvis kommunens og Ankestyrelsens sagsmapper.

Hvis du samtidigt følger Peters råd og henter aktindsigt hos alle læger, speciallæger, anden aktør, altså samtlige du har været i kontakt med så du ved hvad der skrives om dig, og kan samtidigt se om der er hentet attester som du ikke kender til og som kommunen ikke har givet i aktindsigt og ikke har givet Ankestyrelsen.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat