|
Evald Krog.....
skriver i sit blad om Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer som der nu tegner sig et klart billede af:
”Mennesker med handicap, der har
brug for hjælp om natten, kan ikke
have krav på en hjælper hver. Derfor
må de tvinges til at flytte sammen, så
kommunens penge rækker længere.”
Den slags helt absurde budskaber er
Ikast-Brandes borgmester Carsten
Kissmeyer-Nielsen kommet med ved
flere lejligheder. Det er ikke i sig selv
urovækkende. Vi har før oplevet borgmestre
komme med højst besynderlige
og lovstridige udtalelser om forskellige
områder. Det helt store problem
er, at borgmesterens ord er ved at
blive den almindelige holdning blandt
folk, der beskæftiger sig med kommunalpolitik.
Da Carsten Kissmeyer-
Nielsen som inviteret paneldeltager
fremkom med budskabet foran 200
kommunalpolitikere ved det sociale
årsmøde i Kommunernes Landsforening
(KL), var der kun én eneste af
politikerne, der åbent tog afstand fra
forslaget. Det var byrådsmedlem i
Ringsted Jan Jakobsen, som også sidder
i Muskelsvindfondens bestyrelse.
I økonomiforhandlingerne mellem
kommunerne og regeringen, der finder
sted i skrivende stund, er KL’s
krav bl.a., at regeringen skal se på
ankesystemets afgørelser, fordi de er
så gavmilde, at de ofte fastlægger et
højere serviceniveau, end kommunen
skønner nødvendigt.
Jeg har ikke hørt om gavmilde afgørelser i ankesystemet
– tværtimod har vi set en tydelig opstramning
på en række områder.
KL kræver også, at væksten på det specialiserede
socialområde skal nedbringes.
Jeg ved, at væksten på socialområdet
primært handler om to ting. Dels
Absurde
budskaber
bliver flere og flere børn og unge anbragt
uden for hjemmet. Dels er lønningerne
på institutionerne steget. De
milliarder, der mangler i de offentlige
kasser, skyldes i hvert fald ikke, at folk
med muskelsvind eller andre handicap
er blevet oversvømmet i luksus.
Vi oplever allerede regulære nedskæringer
som f.eks. regeringens
genopretningsplan. Forældre til børn
med handicap vil i fremtiden ikke få
fuld dækning for tabt arbejdsfortjeneste.
Beløbet til revalidering af
vores unge medlemmer, der kæmper
for at komme ind på arbejdsmarkedet,
bliver væsentlig beskåret. Dansk
Folkeparti har hidtil været garant for
adskillige forbedringer på handicapområdet.
Derfor er jeg også uforstående
og skuffet over, at DF nu vælger
at stå sammen med regeringen bag en
så familie- og handicapfjendsk plan.
Vi lever åbenbart i en tid, hvor man
skal overgå hinanden i frontale angreb
på de rettigheder, vi bl.a. i Muskelsvindfonden
har kæmpet for i 40 år.
Vi med et handicap må holde for i en
debat, hvor der kommer stadig flere
udsagn, hvor jeg tænker ”du
altforbarmende, hvor er det dog, vi er
på vej hen?”
Mit ærinde er ikke, at den hjælp, vi
med handicap har brug for, skal ske på
bekostning af folkeskolen, børnefamilier
eller anden kernevelfærd. Al virakken
skyldes hovedsagelig rækken af
skattelettelser til de velbjærgede i Danmark.
Vi skal tilbage til et solidarisk
samfund, hvor de bredeste skuldre
skal bære det tungeste læs.
Hilsen Peter som fremover vil gå efter manden i denne sag
|