hej nanná
jamen jeg kan da godt forsøge at give et bud på dine spørgsmål
1. Jeg er kvinde, 48 år, gift og 2 børn
Jeg var 35 år da jeg fik bevilget ftp -efter 5 år i "manegen"(sygemeldt, revalidering HF derefter efterfølgende ønsket uddannelse MEN desværre forværring af min tilstand. Sygemeldt og derefter et flexjob som nattevagt MEN forværring af min tilstand OG min egen mand blev alvorligt syg, han havde jo igennem alle mine sygeår været min hjælper samt enlig far!)
Jeg har flere forskellige diagnoser såsom: Kronisk neglebåndsbetændelse(arbejdsskade), kronisk mellemørebetændelse(medfødt), Karpaltunnelsyndrom(gr flere års brug af krykstokke), nedslidte knæ OG
hovedårsagen til ftp: 3 stk inoperable diskus(arbejdsskade).
2. Hm, med blandede følelser. Har aldrig stræbt efter en pension MEN måtte erkende at der ikke rigtig var noget alternativ hvis jeg skulle have hverdagen til at hænge sammen, når nu også min mand blev syg(og det mens børnene var små). I sidste ende en ro på tilværelsen til at leve med sine begrænsninger.
3. Jeg har
aldrig følt mig isoleret kun begrænset gr sygdommen men det finder jeg henad vejen en løsning på i mit eget tempo, modsat arbejdsmarkedet.
Har altid haft arbejde og elskede det samt satte en ære i at kunne forsørge mig selv og mine også selvom jeg er gift!(har aldirg forstået eller accepteret den forskelsbehandling der sker på dette område)
Har altid -heldigvis-haft en stor omgangskreds og kan jeg ikke komme til dem, kommer de til mig.
Er aktiv i foreningsregi -alt efter hvor meget kræfterne rækker(heldigvis er pcén jo opfundet når jeg ikke fysisk kan være med)
Har hus og stor have og da alting tager dobbelt så lang tid som når rask kan jeg sagtens få tiden til at gå.
Samt selvfølgelig optager børnene også en del af mit liv samt en handicappet mand ligeså.
Skal jeg sige noget negativt om det at være ftp må det være omgivelsernes reaktion når man fortæller at man er blevet ftp: man bliver stemplet som dum, asocial, nasser på samfundet m.m. og medmindre omverdenen fysisk kan SE at i dag er en rigtig dårlig dag(gr krykstokke) ja, så er man straks mistænkeliggjort hvis man møder andre med et smil og velklædt.
Systemet vil meget gerne
klientliggøre dig!!
PS: jeg ved at der er en eller anden klog person som har skrevet en længere afhandling af dette så måske var det også noget du kunne bruge i din, den kan klart anbefales
4. Jeg var "heldig" at få tilkendt varig pension fra dag 1(efter 5 år incl forværring) og det gav bestemt en ro i tilværelsen til at kunne overkomme livet! Sygdommene forsvinder jo desværre ikke-snarere tværtimod- men jeg kan dog nogenlunde selv bestemme hvornår og hvordan tingene skal foregå, modsat en arbejdsgiver der helt sikkert ikke ville kunne forstå at lige nu i dag,i dette minut kan jeg klare dit og dat men måske må du vente med at få gjort dit og dat til om 14 dage, måneder etc -hvis du forstår. så nej, jeg tror ikke det ville have ændret noget for sygdommene er der jo stadig, de kan desværre ikke repareres. Tror faktisk kun at det ville stresse mig, for det er jo ikke kun mig det handler om når man er en familie!
5. Ja, det bestemt der er! "Arbeit macht Frei" er løsningen på alle problemerne iflg regeringen. Jeg er ved at BRÆKKE mig over hele tiden at høre om hvor meget arbejdskraft vi mangler -HVOR?
Eller som Niels Hausgård synger: Der altid arbejd til dem der vil arbejd!
Grundlæggende synes jeg jo blot at vi skal behandle hinanden ligeværdigt og respektfuldt, syg eller ej, men det er desværre ikke sådan vi bliver behandlet i dag.
Som jeg ser det må din fornemmeste opgave være for dig-når du er færdig engang- være stolt over dine faglige og menneskelige kvalifikationer(forhåbentlig) så netop du overholder lovgivningen til gavn for alle -ikk´
Nå ja, lovgivningen, tja, man siger også at vi har de politikere vi fortjener!
De har bestemt at skulle man være så uheldig at blive syg ja, så skal du være din egen socialrådgiver, jurist, hjemmehjælper, socialpædagog, læge osv osv. -samtidig med at du er syg. Det er BESTEMT ikke ok!
Måske er der noget af dette du kan bruge ellers kig med herinde på siden, der vil du finde masser af -desværre - tragiske historier om systemet.
Held og lykke med din opgave