Dette er vanskeligt, og jeg har holdt mig tilbage længe.
Men nu er nok, nok.
Jeg vil her forsøge, at beskrive min historie, som en advarsel til Jer derude.
Det bliver lidt rodet.
Jeg har ikke Peters systematiske hjerne, men vil gøre mit bedste.
Som diagnostiseret med PTSD og anerkendt af Arbejdskadestyrelsen var jeg naturligvis lettet, men det skulle vise sig senere at være en Dr. hyde og mr. jekyll diagnose, og det er det jeg her vil advare imod. så vidt mulgt til Jer derude, så undgå psykiatriske diagnoser og undgå psykiaters recepter på de såkaldte " lykkepiller" for mig blev alle symptomer forstørret, me heldigvis anerkendte psykiater mine kraftige bivirkninger.
i jobcentersysemet og sundhedssystemet blev jeg nemlig stigmatiseret, sådan at forstå at jeg i jobcentret ikke blev accepteret som syg, trods anerkendelsen i Arbejdsskadestyrelsen.
I lægesystemet blev alle andre symptomer ikke undersøgt, ikke hørt og ikke taget alvorligt, fordi alle symptomer jo kan være psykiske!!!!
Dette trods læger ikke ved særlig meget om PTSD, og efter den nye diagnose, funktioenlle lidelser er det jo uhyre hjælpsomt for læger at putte alt ind derunder.
Det er min påstand, fordi jeg på egen hånd har oplevet det.
Forklaring:
Igennem 2-3 år har jeg været tiltagende svimmel i en grad så jeg måtte tage taxa, da bare få skridt var umulige. Herudover en ekstrem træthed.
Da jeg ikke tidligere havde oplevet de symptomer på PTSD og fordi også psykiater ikke mente det kunne relaters til PTSD gik jeg til egen læge, men her mødte jeg en mur af arrogance og udvidenhed.
Egne læger, Uni Praksis i København K smilede til mig og sagde: Du er jo også noget stresset, og det var uden undersøgelser.
Jeg oplevede en arrogant holdning og neglisering af mine symptomer og undgik at komme der særlig ofte, da den oplevelse gjorde at den mur "satte mig på plads"
Blodprøver, som var generelle var normale, og så kan man intet fejle.
hvorfor skiftede jeg ikke læge.
Dels er der få læger der er ledige og dels anede jeg ikke om jeg gik fra asken til ilden.
Da jeg efter nogle år endelig mødte en vikarlæge som anderkendte mine symptomer og gav henvisning til neurolog blev jeg endelig henvist til MR. scanning, da jeg åbenbert ved en grundig undersøgelse havde udvist balanceproblemer.
neurologen var konmpetent og tog mig alvorligt.
MR. scanning har vist at jeg har symptomer på sclerose, men jeg afventer nu, da der er lang ventetid på udredning.
I de år der er gået med en oplevelse fra både familie og venner samt systemet har været rigtig hård.
Hvorfor, fordi de fleste mennesker tror på "sagkundskaben". De der ikke selv har været i den kasse tror blindt på systemet.
Den sidste oplevelse fra egen læge har overud rædselsfuld og det vel at mærke efter besøget os neurologen.
Han er nyuddannet som en af mange i samme lægehus. der er ca. 8, og han havde aldrig set mig, men begyndte med at han gerne ville optage mig på vidio, fordi han deltog i et undervisningsforløb.
Fandt hurtigt ud af, at han var i et træningsforløb til at lære funktionelle lidelser.
efterfølg. har jeg givet han karakteringen 0 på mail og jeg har ikke været venlig.
Dette er en advarsel til alle Jer der møder læger der ikke er kompetente og kan glæde sig over den " nye" diagnose, for så undgår de at tænke selv.
Huske at TERM modellen ikke er en anerkendt diagnose.
