Citat:
Oprindeligt indsendt af Strandpigen
Jeg havde håbet på, at jeg ville have overskud til mere, da jeg har mange ideer, jeg har bare ingen kræfter, suk, det er frusterende. Jeg kæmper stadig med at acceptere, at jeg kan så lidt som jeg kan  |
Hvis du kan, og vil, noget kreativt, så kan du sikkert finde et fællesskab omkring det, hvis du også ønsker noget socialt.
Man kan jo altid tilmelde sig et kursus i aftenskole-regi, men mange steder holdes der strikkecafé i garnbutikker og på biblioteker. Her i byen mødes nogle damer fra ældresagen og strikker til u-landene.
For mit eget vedkommende foretrækker jeg at sidde alene med mine håndarbejder, men jeg har dog deltaget i striksammen med strikkemaskine nogle gange.
Citat:
Oprindeligt indsendt af Strandpigen
Som det vist fremgår, er det ikke noget jeg har involveret kommunen i. Der er jo ikke sket ændringer i mine helbredsforhold. Jeg mener heller ikke, man løbende skal indrapportere sin gøren og laden i hverdagen til kommunen. Man har jo lov at at have et almindeligt hverdagsliv med familie, venner og interesser, selv om man er for syg eller handicappet til at arbejde.
|
Helt enig. Når man får tilkendt fp er det fordi man ikke har en arbejdsevne, men dog stadig er i live.
Jeg syntes dog det var lidt grænseoverskridende de første gange jeg var bisidder for min bror, når han skulle til samtale med sin sagsbehandler.
Citat:
Oprindeligt indsendt af Strandpigen
Fordelen ved den slags frivilligt arbejde, som Vovse nævner, er, at det ikke kan registreres. Faktisk er det vel bare almindelig hjælpsomhed og medmenneskelighed. Utroligt at man skal frygte for at gøre den slags.
|
Jeg vil dog lige komme med et skræk-eksempel.
Her i byen var der en kvindelig fp'er, som hjalp nogle ældre menneske i sit nærområde med at gøre rent og handle, ofte var hun hos de ældre når hjemmeplejen også var der, og på et tidspunkt faldt det åbenbart hjemmeplejen for brystet. Kvinden blev frataget sin fp.
Så man skal lige huske, at bruge sin sunde fornuft.
