Se enkelt indlæg
Gammel 01-04-2014, 10:26   #9
gisne
Har ikke tid til andet end K10
 
gisnes avatar
 
Tilmeldingsdato: 25-10 2012
Lokation: Horsens Komune
Indlæg: 2.113
Styrke: 15
gisne er ved at flytte ind på K10gisne er ved at flytte ind på K10
Min kontakt med klinisk funktion (i Region Midtjylland - men mon ikke de arbejder næsten ens) foregik ved at sagsbehandler, inden mødet med rehabiliteringsteamet bad Klinisk Funktion om en samlet vurdering af min sag - manglede der noget ifht behandling, forslag til arbejds muligheder, relevant behandling - kort sagt alt hvad Klinisk Funktion kunne komme med af input.

Jeg hurtig indkaldt til en samtale i Århus med en social/samfundsmediciner. Min mand deltog. Jeg blev sprurgt ind til barndom, skolegang, forhold til forældre (mange ting som vi fandt var sagen uvedkomne, da min skade er en fysisk rygskade) - men det viste sig at det var fordi hun ville have et helhedsbillede af mig og min baggrund. Hun spurgte også ind til min skade, hvordan det skete, hvad jeg havde gjort/stadig gjorde for at kompencere, hvordan jeg selv så mit liv og meget mere.


Så havde hun min sag oppe i deres team (her deltog jeg ikke), hvor hun diskuterede den med andre samfundsmediciner, psykolog, socialrådgiver og en gigtlæge.

Hun skrev en foreløbig rapport og sendt hjem til mig sammen med en ny indkaldelse til samtale.

Jeg kunne til samtalen komme med mit syn på det hun havde skrevet (havde ikke ret til ændringer, men hun ville gerne høre hvad jeg synes om det hun havde skrevet) og hun kunne stille ekstra spørgsmål hvis der var noget hun var i tvivl om.

De kommentarer jeg havde til rapporten fandt hun rimelige og rettede faktisk sine ord (jeg havde kun få kommentarer).

Så skrev hun den endeligt rapport på 7 sider og hun beskrev fuldstændig hvordan det var at leve med min rygskade. Hun konkluderede at skaden var forværret siden tilkendelse af fleksjob og den var velbehandlet uden mulighed for yderligere behandling eller udvikling. Hun kunne ikke give forslag til indhold i ressourceforløb.

Denne endelige rapport sendte hun til både mig og jobcenteret. Hele forløbet tog ca. 4 uger, med to samtaler og hendes udfærdigelse af rapport. Rapporten blev vedlagt papirerne til mødet med rahabiliterings teamet og da de ifølge loven ikke må tilsidesætte papirer fra klinisk funktion var den meget medvirkende til at de indstillede mig til pension uden ressourceforløb. Hvilket jeg også fik tilkendt herfra april i år.

Det blev lidt langt, men for at summere op:

Klinisk funktion ligger før mødet med rehabiliterings team og er ikke en del af resourceforløb.

Klinisk funktion er uafhænig af jobcenterne (ejet af regionerne og behøver ikke lefle for jobcenterne for at få henvisningerne, da det er lovbestemt at jobcenterne skal bruge dem)

Klinisk funktion laver en helheds vurdering af din situation baseret på dine tidligere lægepapirer og samtale (r) samt evt. Undersøgelse af dig.

Du kan møde både social/samfundsmediciner, psykologer og andre speciallæger - måske du skal møde flere (fx. Både socialmediciner og psykolog)- det er forskelligt fra sag til sag.

Rehabiliteringsteamet kan ikke tilsidesætte den rapport klinisk funktion laver.


Håber at det kan hjælpe din sag lige så meget som min at komme fordi Klinisk Funktion.
krydser finger for dig :-)
gisne er ikke logget ind   Besvar med citat